BR18 fremhæves ofte som en udfordring, når kommuner og idrætsanlæg skal afholde større arrangementer og events.
De eventansvarlig peger i den forbindelse på tidsfrister og manglende gennemsigtighed i forhold til ansøgningsmaterialet som væsentlige udfordringer.
Vi har derfor sat Kenny Christensen i stævne. Kenny er leder af den forebyggende afdeling hos Beredskab Fyn og har mange års erfaring som beredskabsinspektør.
Kenny vil på webinaret stille skarpt på BR18 og klæde kommuner og idrætsanlæg bedre på i forhold til reglementets bestemmelser, hvad angår arrangementsafvikling. Han vil undervejs bl.a. fokusere på tidsfrister, præaccepterede løsninger og selve ansøgningsmaterialet.