Er sundhed målet for idræt – eller et positivt biprodukt? Hvor vigtig er en facilitetsstrategi? Og hvordan kan bedre samarbejde sikre flere penge til idrætten? Idrætsmonitor har samlet tre af de væsentligste pointer fra IFFDs årsmøde.
Af Aske Hald Knudstrup, Idrætsmonitor (https://idraetsmonitor.dk/nyheder/art8688151/De-vigtigste-pointer-fra-konference-om-idrætsfaciliteter)
Vejret skreg mest af alt på, at de godt 80 mennesker i mødelokale 20, anden sal i Arenaen i Aarhus, smed de spidse sko for i stedet at stikke i rend og tage et par runder ovre på Aarhus Stadions omdiskuterede løbebane – mens den stadig ligger der.
I stedet blev de fremmødte trofast siddende, mens forårssolen denne torsdag bragede hen over skovbrynet udenfor. For foreningen Idræts- og Fritidsfaciliteter i Danmark (IFFD) holdt konference i anledning af sit årsmøde, og dagens dont skulle passes med temaet ’idræt og sundhed’ som den overordnede ramme.
Med den netop udgivne Nationale Sundhedsprofil i ryggen var der et klart udgangspunkt at tage fat på, hver gang en paneldebattør eller oplægsholder nævnte, hvor vigtig en rolle idræt spiller i kampen for at forbedre folkesundheden, mentalt såvel som fysisk.
Men som det blev påpeget flere gange undervejs, så var det formentlig ikke i dette forum, der skulle bruges overtalelsesevner for at overbevise om, at idræt er godt for sundheden, og at gode faciliteter som regel er et vigtigt redskab for at sikre idrætten de bedst mulige vilkår.
Ganske vist var enigheden om idrættens styrker bred, men dagen bød alligevel på en række nuancer og indspark til, hvordan særligt kommuner, men til dels også idrætsforeninger og -organisationer kan gøre mere for at styrke idrættens position lokalt.
Derfor har Idrætsmonitor samlet de 3 væsentligste pointer om idræt, sundhed og udvikling, der løb på tværs blandt dagens oplæg.
1. Samarbejde øger lyst til investeringer
Det var to lokale ansigter, der startede dagens program. Den aarhusianske kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad (R) og chef for kommunens sports- og fritidsforvaltning Heidi Frostholm Holch tog blandt andet afsæt i, hvordan man i landets næststørste kommune de seneste år har forsøgt at styrke samarbejdet på tværs af forvaltningerne. I Aarhus’ tilfælde havde det medvirket til flere positive ting på idrætsområdet.
Samarbejde med sundheds- samt teknik- og miljø-magistraterne har blandt andet, forklarede Rabih Azad-Ahmad, ført til specifikke indsatser omkring aktivitetspas til motionsuvante voksne og en facilitets- og outdoorstrategi, som har sikret flere penge til begge dele, end hvis man havde holdt den snævert inden for et forvaltningsområde.
- Vi er ikke i mål, men vi har rykket os fra at have 0 kroner i 2014 til at have 50 millioner kroner i dag til at styrke faciliteterne, sagde Heidi Frostholm Holch.
Da en tilhører, Mikkel Haaning fra Arena Midt i Kjellerup, ville høre, hvordan man fik andre forvaltninger indover, havde Heidi Frostholm Holch tre råd. Det første var simpelt.
- Vær vedholdende, lød det.
Andet råd var, at det godt kunne give mening at være mere nøjsom med sine facilitetskrav. Det behøver måske ikke være ti fodboldbaner fra start, men to, og så kan eventuelle udvidelser følge senere.
Forvaltningschefen opfordrede til sidst til, at man går mere kreativt til værks, når der skal skabes nyt. Det skete blandt andet med henvisning til det nye sports- og kulturcampus i Gellerup, hvor benyttelsen til idræt går hånd i hånd med socioøkonomisk arbejde og uddannelsestilbud.
En af konferencens hovedpunkter var en paneldebat om idræt og sundhed modereret af IFFD's Hans Christian Vestergaard (tv.). Panelet bestod af idrætsordfører Malte Larsen (S), næstformand i DIF, Frans Hammer, formand i IFFD og borgmester i Ringsted, Henrik Hvidesten (V) samt chef for fritid og folkeoplysning i Odense Kommune, Rune Bille. Foto: Aske Hald Knudstrup
Også fra Rune Bille, chef for fritid og forvaltning i Odense Kommune, blev der i en efterfølgende paneldebat opfordret til, at forvaltninger såvel som idrætsaktører i højere grad tænker på, hvordan faciliteter kan tænkes ind i byudviklingen.
- Kunne de nye boliger ved havnen bruge til et havnebad? Kunne lydmuren ved motorvejen være en hal i stedet for et støjværn?, spurgte han.
2. Idræt er mere end middel til sundhed
- Det er ikke idrætten, som skal pålægges at fikse sundhedsproblemerne. Jeg vil hellere dreje på nogle håndtag, som giver idrætten lyst til at understøtte sundheden.
Sådan lød det fra Socialdemokratiets idrætsordfører, Malte Larsen, der sammen med Rune Bille var med i førnævnte paneldebat, der også talte Frans Hammer, næstformand i DIF, og formanden for IFFD, Henrik Hvidesten, som også er borgmester for Venstre i Ringsted.
De diskuterede blandt andet samspillet mellem idræt og sundhed, herunder i hvor høj grad det er idrættens ansvar at løfte sundheden. Det var der klar tale om fra flere sider.
- Foreningerne vil gerne hjælpe. Men vi må ikke træde dem for meget over tæerne, for alle er klar over, at bevægelse er godt for sundheden. Det behøver vi ikke fortælle dem, at de skal hjælpe med, sagde Frans Hammer.
Omvendt talte Henrik Zacho, kultur- og fritidschef i Holstebro kommune, om, at idræt er blevet »den nye dreng i velfærdsklassen«. Han argumenterede for, at idrætten kan blive bedre til at melde sig på banen i forhold til, hvem der »ejer sundhedsbegrebet«.
Til forskel fra den generelle sundhedsdebat, der ofte handler om at gøre få ting for mange mennesker, så skal idrætten vide, at den i sundhedsregi står i en position, hvor man ofte gør mange ting for få mennesker, mente Henrik Zacho.
Og hvis det virkelig skal rykke noget, hvis idrætten virkelig skal løfte sundheden, så skal den ifølge Henrik Zachos odenseanske kollega Rune Bille »operationaliseres«.
- Så må man tage en politisk beslutning om, hvilket område man skal starte på, sagde han.
For det er let at se en fremtid for sig, hvor idræts- og foreningslivet skal aktiveres og bruges som redskab til mere sundhed, lød det fra Bjarne Ibsen, centerleder på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet. Men i samme ombæring, forklarede Ibsen, skal man formentlig være klar til at diskutere, om foreninger i så fald kan opretholde samme grad af selvbestemmelse som nu, hvilket ellers er en hjørnesten i dansk foreningskultur.
Bjarne Ibsen vendte kommunale idrætspolitiker på vrangen, da han den 24. marts holdt oplæg på IFFDs konference om idræt og sundhed i Aarhus. Foto: Syddansk Universitet
3. Vær kreativ med faciliteterne
Et af dagens sidste råd til, hvordan man kan få mere ud af sine faciliteter – eller måske øge den politiske lyst til at støtte nye faciliteter – kom fra Maja Pilgaard, ph.d. og chefanalytiker hos Idrættens Analyseinstitut.
Hun opfordrede til, at man i højere grad satte facilitetsdebatten i midten for det hele. Et nyt boligområde? Tænk på, hvordan faciliteter kan binde det sammen og give liv til området. En skole? Overvej, hvordan den kan blive mere end en skole.
Maja Pilgaard argumenterede for, at faciliteter som udgangspunkt bør designes, så de er tilgængelige for så mange mennesker som muligt. Og i forhold til generelle facilitetsstrategier, som mange kommuner efterhånden har udviklet eller er i gang med at skabe, viste Maja Pilgaards arbejde, at de rent faktisk virker – hvis man gør det ordentligt, vel at mærke.
For en god strategi kan nemlig både være god for samarbejdet på tværs i kommunen og mellem forskellige idrætsforeninger, ligesom den kan vise vejen for, hvordan for eksempel sundhedsmål kan blive implementeret.
- Desværre virker det nogle gange, som om de her strategier er lavet som et kapløb med speedbåde uden stedsans, sagde Maja Pilgaard.
Den sidste opmuntrende bemærkning fra dagen får Bjarne Ibsen.
SDU-professoren pointerede nemlig, at frygten bør pakkes væk, hvis man går og er ængstelig for, at kommuner skulle miste lysten til at investere i idrætsfaciliteter. Faktum er, forklarede han, at antallet af faciliteter er firedoblet siden 1970’erne.
- Intet tyder på, at udbygningen af faciliteter bliver beskåret, selv hvis der er økonomisk krise.
Skrevet af