Aalborg Kommunes borgmester, Lasse Frimand Jensen (A), er blevet valgt som ny formand for Idræts- og Fritidsfaciliteter i Danmark på foreningens generalforsamling.
PRESSEMEDDELELSE l 19.03.2026
Idræts- og Fritidsfaciliteter i Danmark (IFFD) har fået ny formand på et tidspunkt, hvor idræts- og fritidsområdet spiller en stadig større rolle i kommunernes arbejde med sundhed, trivsel og fællesskaber. Aalborg Kommunes borgmester, Lasse Frimand Jensen (A), er således blevet valgt som foreningens nye politiske frontfigur på en generalforsamling i Nyborg den 19. marts 2026.
Valget kommer efter en periode, hvor IFFD har haft Lene Dybdal (A) som konstitueret formand, og hvor der er blevet arbejdet målrettet på at styrke foreningens fokus på vidensdeling og national interessevaretagelse.
Med Lasse Frimand Jensen får IFFD en formand, der både har politisk tyngde og en stærk forståelse for de udfordringer, kommunerne møder på idræts- og fritidsområdet.
Den nyvalgte formand glæder sig til opgaven og ser frem til at stå i spidsen for et område, som de danske kommuner har et særligt ansvar for at udvikle:
- Jeg er utrolig glad for den tillid, medlemmerne har vist mig. Idræts- og fritidsområdet betyder meget for vores lokalsamfund – både i forhold til folkesundhed, fællesskaber og den brede velfærd. Jeg ser frem til at arbejde for, at kommunernes stemme står endnu stærkere i de nationale drøftelser om fritidslivet og idrættens udvikling, siger Lasse Frimand Jensen.
Data bliver fundament for udviklingen
IFFD sætter med Lasse Frimand Jensen som formand kurs mod en række centrale dagsordener, der bl.a. kommer til at handle om at styrke det politiske fokus på idræts- og fritidsområdet.
Derudover fremhæver den nyvalgte formand et stigende fokus på brugen af data som et vigtigt indsatsområde sammen med ambitionen om at højne den tværkommunale vidensdeling på området:
- Én af IFFDs vigtigste opgaver er at være det centrale bindeled på tværs af landets kommuner. Vi har et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi deler viden, erfaringer og løsninger på tværs af både geografi og kommunestørrelse. Den vidensdeling er afgørende for, at vi sammen kan løfte kvaliteten på idræts- og fritidsområdet. Jeg glæder mig til at styrke det fællesskab og sikre, at kommunerne får endnu bedre adgang til de indsigter, der kan gøre en reel forskel.
Et nyt og stærkt hold
Generalforsamlingen bød på en række andre udskiftninger i IFFDs Forretningsudvalg.
Udover Lasse Frimand Jensen blev der peget på fire nye politikere, ligesom der også blev plads til en ny facilitetsdirektør. Sidst men ikke mindst var der genvalg til tre embedsmænd fra den forrige periode.
Det betyder, at Forretningsudvalget i den kommende periode ser således ud:
Den nye sammensætning vækker glæde hos Lasse Frimand Jensen, som ser frem til at trække i arbejdstøjet.
- Jeg synes, vi har fået sammensat et slagkraftigt og bredt funderet Forretningsudvalg, som repræsenterer kommunerne med vidt forskellige udfordringer og styrkepositioner. Det giver os et stærkt afsæt for at tale den kommunale virkelighed ind i de nationale drøftelser. Vi glæder os som gruppe til at komme i gang og til at sikre kommunerne endnu større indflydelse på området, siger den nye IFFD-formand.
For yderligere info:
Lasse Frimand Jensen, formand, IFFD: +45 99 31 15 00

Skrevet af