Et nyt udviklingsprojekt skal kortlægge mikroplastbelastning og udvikle nye teknologier til at fjerne mikroplast fra vejvand og kunstgræsbaner.
Kunstgræsbaner har i de senere år være udskældt, fordi man frygter, at banernes mikroplast forsvinder ud i naturen og forurener vores regnvand.
Men hvor slemt står det egentlig til med mikroplastudledningen? Det skal et nyt projekt udbudt af Miljøstyrelsens MUDP-pulje kigge nærmere på.
Projektet udføres i samarbejde med Eurofins Miljø, Aarhus Vand, Aarhus Kommune, Techras Miljø, Dansand, Danova og Sweco – med sidstnævnte som projektleder – og skal kortlægge mikroplastbelastning fra kunstgræsbaner og udvikle nye teknologier til at fjerne mikroplasten.
Hanne Løkkegaard, projektleder hos Sweco, glæder sig til at komme i gang og ser frem til at udfordre teorien om, hvor meget mikroplast kunstgræsbanerene egentlig udleder.
- Vi forventer, at de største kilder til mikroplast er dæk, vejstriber og skosåler og først langt nede på listen kommer kunstgræsbaner. Selvom der nok transporteres en del gummigranulat ud i naturen via fodboldstøvler og regnskyl, forsvinder størstedelen af granulatet faktisk ned i selve underlaget, hvor det med tiden bliver presset sammen. Men vi har endnu for få målinger af udledningen af mikroplast til at kunne vurdere, om de teoretiske niveauer også passer i virkeligheden. Det skal vi afdække i projektet, forklarer Hanne Løkkegaard fra Sweco i en pressemeddelelse.
Nye renseteknologier
Projektet er desuden sat i verden for at udvikle nye renseteknologier, der kan bidrage til FNs verdensmål nr. 14 om at reducere belastningen af havet.
Teoretiske beregninger tyder i den forbindelse på, at de de regnvandsbetingede udledninger er langt de største bidragsydere til mikroplast i vandmiljøet.
Vejvandets indhold af dæk-afriv betyder særlig meget, mens mikroplast fra dæk er vurderet til at udgøre ca. 60 % af den samlede mikroplastbelastning til vandmiljøet.
- Vores største bekymring med mikroplasten er, om det kan være årsag til, at mikroforureninger kommer ind i fødekæden. Der er foretaget et stort antal undersøgelser, men det har endnu ikke være muligt at påvise en væsentlig effekt ved de niveauer af mikroforureninger og mikroplast, som findes i naturen. Det betyder dog ikke, at vi med sikkerhed kan fritage mikroplasten for en potentiel sundhedsrisiko, så derfor er det vigtigt, at vi forsøger at begrænse belastningen med mikroplast til vores miljø, siger Hanne Løkkegaard fra Sweco.
Fakta om projektet
- Projektet er et udviklingsprojekt udbudt af Miljøstyrelsens MUDP-pulje og udføres i et samarbejde mellem Eurofins Miljø, Aarhus Vand, Aarhus Kommune, Techras Miljø, Dansand, Danova og Sweco – med sidstnævnte som projektleder
- Projektet består i at kortlægge mikroplastbelastningen og udvikle nye teknologier til at fjerne mikroplast mv. i de regnvandsbetingede udledninger fra vejvand og kunstgræsbaner
- Gennem projektet skal deltagerne udvikle nye teknologier og dokumentere deres potentialer
- Firmaerne Techras Miljø, Dansand og Danova er alle danske virksomheder, som gennem projektet skal udvikle løsninger på mikroplast i regnvandet, både enkeltvis og i kombination
- Aarhus Vand og to idrætsforeninger i Aarhus Kommune stiller testlokaliteter til rådighed for projektdeltagerne, mens Eurofins Miljø skal udvikle mikroplastanalyser til regnvand. Eurofins Miljø skal i projektet kommercialisere og validere analyserne af mikroplast og mikrogummi i regnvandsmatrixer
- Projektet forventes afsluttet i slutningen af 2022.
Skrevet af