Ny undersøgelse kigger nærmere på idrætsfaciliteters fokus på selvorganiserede udøvere

Forskere fra Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut har kigget nærmere på, hvordan ledere af idrætsfaciliteter prioriterer deres daglige brugere, og konklusionen er klar. Foreningslivet prioriteres i højere grad end de individuelle brugere.

Flere undersøgelser viser, at danskerne i stigende grad dyrker motion uden for de traditionelle idrætsarenaer.

Det betyder, at landets kommunale idrætsfaciliteter ser ind i en ny virkelighed, hvor det ikke kun er foreningsidrætten, der skal prioriteres. Men hvordan reagerer ledere af idrætsanlæg egentlig på dette skifte?

Det har forskere fra Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut kigget nærmere på i en ny undersøgelse, der giver et nuanceret billede og peger på, at stabiliteten i praksis stadig sejrer over forandring.

Forskerne har interviewet ledere fra otte danske idrætsfaciliteter fordelt på både by og land. Målet har været at undersøge, om lederne ændrer deres praksis i lyset af det øgede fokus på individuelle brugere eller om de fastholder den historiske prioritering af foreningsidrætten.

Resultaterne viser, at kontinuiteten dominerer. De fleste ledere fokuserer stadig på at tilfredsstille idrætsforeningerne, og kun én af de otte ledere har forsøgt at inkludere individuelle brugere i sin praksis.

Barrierer for forandring
Undersøgelsen peger på flere årsager til den manglende omstilling.

Forskerne fremhæver indledningsvist manglende kompetencer som en relevant barriere. Det er tilfældet, da kun 15 % af lederne har en decideret uddannelses inden for ledelse. En stor del af lederne kommer fra håndværksfag og har begrænset erfaring med strategisk udvikling og databrug.

Derudover peger forskerne på en form for institutionel træghed. Idrætsanlæg har historisk set været tæt knyttet til foreningslivet, som understøttes via kommunens tilskudsordninger. Det gør det vanskeligt at lave en god omstilling, påpeger forskerne.

Hvad kan kommunerne gøre?
Undersøgelsen konkluderer, at der er et stort potentiale for at udvide idrætsfaciliteters rolle i samfundet, men at det kræver en aktiv indsats fra både ledere og kommuner.

Forskerne opfordrer på den baggrund de kommunale idræts- og fritidsforvaltninger til at tage aktivt ansvar for at fremme en mere inkluderende tilgang til idrætsfaciliteter. Det handler ikke om at nedprioritere foreningsidrætten – men om at udvide perspektivet, skriver de.

Det kan bl.a. gøres på følgende måder:

• Styrke ledernes kompetencer gennem efteruddannelse i ledelse og brugerinddragelse.
• Skabe incitamenter for at inkludere individuelle brugere – fx via nye tilskudsmodeller.
• Sikre bedre kommunikation af data og analyser, så ledere får et klart billede af brugernes behov.
• Understøtte udviklingen af nye aktiviteter og åbne tidspunkter, der appellerer til ikke-organiserede brugere.

Undersøgelsen er frit tilgængelig online og kan findes lige her.