Ny opgørelse viser store forskydninger i kommunernes medlemstilskud

Ny opgørelse viser store forskydninger i kommunernes medlemstilskud

Størrelsen på kommunale medlemstilskud varerier utrolig meget fra kommune til kommune, viser en ny opgørelse fra Idrætsmonitor.

De danske kommuner skal ifølge Folkeoplysningsloven yde tilskud til medlemmer af det lokale foreningsliv, så længe de er under 25 år.

Disse penge råder foreningerne frit over, men der er tilsyneladende stor forskel på, hvor store tilskud kommunerne forventer at give i 2023. Det viser en opgørelse, Idrætsmonitor har lavet på baggrund af nye tal fra Danmarks Statistik.

Her kan man læse, at medlems- og aktivitetstilskuddene varierer fra 22 kroner i Kolding Kommune til 325 kroner pr. indbygger i Rødovre.

Den store forskel vækker bekymring hos Danske Idrætsråd og Samvirker (DIS), som mener, at det fremadrettet bør være et kommunalt opmærksomhedspunkt.

- Tilskuddet kan være en vigtig faktor i forhold til at sætte fokus på fællesskabet og tage hul på de udfordringer, som coronanedlukningerne har givet foreningslivet. Det gælder både på fastholdelse og tiltrækning af nye medlemmer, siger formand Jørn C. Nielsen til Idrætsmonitor.

Som med så meget andet i de danske kommuner, kan der dog være stor forskel på, hvordan man lokalt vælger at give tilskud, forklarer Malene Thøgersen, senioranalytiker hos Videncenter fra Folkeoplysning (Vifo). 

- Man skal være varsom med at drage direkte konklusioner alene ud fra medlems- og aktivitetstilskuddet i de kommunale regnskaber, siger hun til Idrætsmonitor.

Få et overblik over kommunernes forventede tilskud til foreninger i 2023 her.


Casper Holm Skrevet af Casper Holm