Netværksmøder stiller skarpt på vidensdeling på tværs af kommunegrænser

Netværksmøder stiller skarpt på vidensdeling på tværs af kommunegrænser

IFFDs to netværk for fritidschefer og kommunale medarbejdere var den 12. og 13. juni samlet til et fælles møde i Kolding. 

IFFD havde i uge 24 fornøjelsen af at samle vores to netværk for fritidschefer og kommunale medarbejdere i Kolding.

Det havde vi glædet os utrolig meget til. Dels for at netværkene kunne lære hinanden bedre at kende, men også for at vi i fællesskab forhåbentlig kan styrke koblingen mellem det strategiske og udførende niveau på tværs af kommunegrænser.

Torsdagen bød på inspirerende oplæg, en guidet rundvisning i Kolding samt et besøg fra SDU og Evald Bundgaard Iversen, der delte værdifulde indsigter om et nyt initiativ om bæredygtighed i henhold til idrættens rum og rammer.

Fredagen gik med en række samtalesessioner på tværs af netværkene, hvor vi bl.a. har diskuteret vigtigheden af tværgående samarbejde mellem kommunale forvaltninger samt kommunale barrierer i forhold til brugen af viden og data på idrætsområdet. Sidst men ikke mindst diskuterede vi, hvordan vi fremadrettet kan skabe faciliteter og rammer, der imødekommer forskellige målgrupper.

Tak til alle deltagere for jeres engagement og bidrag! Og særligt tak til Kolding Kommune, Morten Hoff og Anette Hvidfeldt for fornemt værtskab.

Vi glæder os allerede til de kommende netværksmøder efter sommer.


 

 


Casper Holm Skrevet af Casper Holm