Københavns Kommune afsætter penge til idrætsområdet

Københavns Kommune afsætter penge til idrætsområdet

Københavns Kommune har afsat små 17 mio. kroner til renovering og opgradering af en række idrætsfaciliteter i hovedstaden.

Der er rift om gymnastiksale og fodboldbaner i Københavns Kommune.

Hovedstaden er nemlig én af de kommuner i Danmark, hvor der er færrest idrætsfaciliteter pr. indbygger.

I sidste uge indgik det lokale Kultur og Fritidsudvalg dog en aftale, hvor der afsættes 16.8 mio. kroner til renoveringer og opgraderinger af en række idrætsfaciliteter i København.

Aftalen vækker glæde hos byens Kultur- og Fritidsborgmester, som ser frem til forbedringerne.

- Selvfølgelig skal vi styrke københavnernes, særligt børns og unges, muligheder for at dyrke sport og idræt og for at have et aktivt fritidsliv. Derfor gælder det os, at en stribe klubber og foreninger på tværs af byen nu kan se frem til bedre faciliteter, siger Mia Nyegaard (B) i en pressemeddelelse.

Pengene fordeles på tværs af en længere række faciliteter og sportsgrene:

  • Der afsættes 3.554.348 mio. kr. til Badmintonklubben af 1937 på Amager til renovering af rundbuehal (tag, gulv, fundament og energioptimering).
  • Valby Badminton Club tildeles 3.600.000 mio. kr. til renovering af rundbuehal (tag, gulv, fundament og køkken/kiosk.
  • Big Heart Skateboarding får 1.200.000 mio. kr. til mobile klubhuse på hjul.
  • Boldklubben Skjold på Østerbro får 1.755.000 kr. til opgradering af omklædningsfaciliteter og etablering af terrasse.
  • Roklubben Skjold ved Svanemøllen Havn får 1.513.638 kr. til at udskifte vinduer i klubhus.
  • Roklubben Gefion får tildelt 578.557 kr. til udskiftning til fjernvarme.
  • Sparta Atletik og Løb på Østerbro tildeles 500.000 kr. til renovering af klublokaler og omklædningsrum.
  • Sundby Boldklub får tildelt 818.483 mio. kr. til renovering af omklædningsrum, toiletter, radiatorer og terrasseudvidelse.
  • Ørestad IF tildeles 780.750 kr. til containerby i Ørestaden.
  • Lundehusspejderne tildeles 1.189.831 til opførelse af klubhuset, Ryparkens Børne- og Ungehus.
  • KFUM-spejderne Borggruppen får tildelt 483.525 kr. til udvidelse og energioptimerende renovering af spejderhus.
  • Spejderforeningen Robin Hood Trop DGS på Amager tildeles 318.000 kr. til indlæggelse af kloak samt udbygning af hytte med indendørs toilet.
  • Boldklubben 1908 på Amager får 200.000 kr. til aktivering af klubhusets have.
  • Boldklubben Union på Nørrebro tildeles 250.800 kr. til renovering af omklædningsrum.
  • Københavns Hockeyklub og Copenhagen Floorball Club tildeles 76.031 kr. til indretning og møblering af Stavsportens Hus.

Casper Holm Skrevet af Casper Holm