Hvordan sætter vi skub under uddannelsesarbejdet på idræt- og fritidsfacilitetsområdet? Det spørgsmål tog IFFD, Danske Svømmebade og HI fat i, da de tre organisationer inviterede til webinar om uddannelse og kompetenceudvikling den 18. marts.
Medarbejdere på danske idrætsanlæg har historisk set ikke haft tradition for efteruddannelse.
Det faktum har i de senere år skabt stor debat og interne diskussioner i landets mange kommuner.
For hvordan skal de utallige centerledere, livreddere og det øvrige halpersonale forholde sig til den udvikling, idrætssektoren har gennemgået, uden at være klædt ordentligt på til opgaven?
Det er omdrejningspunktet for hele diskussionen, og det er også grunden til, at IFFD sammen med en lang række andre aktører i idrætsbranchen har involveret sig på området.
Med baggrund i ovenstående problematik inviterede IFFD i samarbejde med Danske Svømmebade og HI til webinar om netop kompetenceudvikling den 18. marts 2021.
Her satte de tre organisationer fokus på området og stillede sig spørgende til, hvor slemt det egentlig står til med uddannelsesniveauet. Derudover blev der kigget ind i konkrete uddannelsesmuligheder, mens deltagerne også fik lejlighed til at høre en god casehistorie fra den virkelige verden.
Det blev gjort med deltagelse fra Syddansk Universitet, Den Kommunale Kompetencefond, Idrættens Udviklingscenter og Aabenraa Kommune.
Realisme og differentiering
Jens Høyer-Kruse fra Syddansk Universitet var første mand på talerstolen den 18. marts.
Jens står sammen med gode kolleager fra SDU bag et stort forskningsprojekt om fremtidens idrætsfaciliteter, som går i dybden med organisering, styring og ledelse af danske idrætsanlæg.
Forskningsprojektet kigger bl.a. nærmere på uddannelsesniveauet og fremhæver, at 84% af alle ledere er mænd, og at de i gennemsnit er omkring 52 år.
Dykker man et skridt længere ned, så viser undersøgelsen en stor variation i ledernes uddannelsesbaggrund. Størstedelen har dog en erhvervsfaglig uddannelse (45%), mens andre har grundskolen (8%) eller en gymnasial uddannelse (8%) af falde tilbage på.
Uddannelsesbaggrunden tegner således et tydeligt billede af, at ledere af idrætsanlæg i mindre omfang har haft fokus på efteruddannelse og kompetenceudvikling, som man ellers ser på andre velfærdsområder som f.eks. daginstitutioner, skoler og plejecentre.
Det hænger ifølge Jens Høyer-Kruse sammen med de ansvaropgaver, lederne i sin tid er blevet ansat til at varetage.
- Rigtig mange ledere har kvalifikationer i forhold til at vedligeholde anlægget, men ganske få har erhvervet sig formelle kompetencer i ledelse. Det er ikke sikkert, at de ansatte skal kunne alle ting, så derfor er det vigtigt med en vis portion realisme og differentiering, når vi snakker kompetenceudvikling, forklarede SDU-forskeren, inden han tog fat i nogle af de åbenlyse udfordringer og muligheder.
Dem kan du høre mere om lige her:
Søg tilskud til din uddannelse
Jette Bakkedal fra Den Kommunale Kompetencefond afløste Jens Høyer-Kruse på talerstolen for at fortælle om tilskudsmuligheder på uddannelsesområdet.
Den Kommunale Kompetencefond støtter uddannelse, der giver medarbejderne et øget kompetenceniveau og udviklingsmuligheder på arbejdsmarkedet til gavn for den kommunale opgaveløsning.
Støtten er et supplement til den indsats, der i øvrigt finder sted, og der gives fortrinsvis støtte til kompetencegivende efter- og videreuddannelse hos anderkendte udbydere, forklarede Jette Bakkedal.
For at komme i betragtning til støtten er det dog vigtigt, at muligheden fremgår ganske tydeligt af den enkelte overenskomst.
Derfor anbefalede Jette Bakkedal, at man indledningsvist kigger på overenskomsten og derefter tag fat i hende og hendes kollegaer fra Den Kommunale Kompetencefond. Så vil de to parter i fællesskab finde en fin løsning på et kommende uddannelsesforløb, fortalte konsulenten.
Behovet og viljen er stor
Tredje oplægsholder var samtidig en af værterne for dagens webinar.
Lars Norring er formand for Danske Svømmebade, og han introducerede kort foreningens store fokus på uddannelsesområdet, inden han gik i krig med andre interessante emner.
Her nævnte formanden bl.a. det faktum, at der ikke findes noget lovkrav for danske livredderes uddannelsesniveau. Det har Danske Svømmebade kæmpet for igennem mange år, men lydhørheden har ikke været særlig stor fra hverken myndighederne eller KLs side.
- Der er i vores øjne behov for en national lovgivning på området, og det kæmper vi videre for rent politiske, fortalte Lars Norring på webinaret.
Derudover fremhævede formanden afslutningsvist, at kompetenceudvikling kan ske på mange måder. Det er ikke alle, der har brug for en samlet uddannelsespakke. Derfor arrangerer Danske Svømmebade diverse former for kurser, hvor man som ansat kan dygtiggøre sig inden for meget specifikke områder.
Det kan du høre Lars Norring fortælle mere om lige her:
Fremtidens centerledere
IFFD, Danske Svømmebade og HI står sammen med DGI og Lokale og Anlægsfonden bag en samlet lederuddannelse for fremtidens centerledere.
Uddannelsen varetages af Idrættens Udviklingscenter, hvor Klaus Frejo er direktør. Klaus var fjerde oplægsholder på torsdagens webinar, hvor han fremlagde tankerne bag uddannelsessamarbejdet og den konkrete uddannelse.
Her fortalte direktøren om behovet og den virkelighed, mange centerledere befinder sig i. Rollen har nemlig ændret sig så meget, at der ifølge Klaus Frejo er brug for flere og nye kompetencer.
Det drejer sig bl.a. om elementer som godt værtsskab, kommunikation og konflikthåndtering.
- Rollen som leder på idræts- og fritidsfaciliteter er under hastig udvikling og kommer i stadig højere grad til at handle om udvikling, servicering af brugere og skabelse af gode idrætsoplevelser. Det kræver en stor værktøjskasse, som lederne ikke nødvendigvis er i besiddelse af, men det kan vi hjælpe dem med på centerlederuddannelsen, forklarede Klaus Frejo.
Fra konkurrenter til konkollegaer
Ane Tarp Hansen afsluttede dagens webinar med et interessant oplæg fra Aabenraa Kommune, hvor hun til dagligt arbejder som fritidskonsulent.
I Aabenraa tog man for en årrække fat på idrætsfacilitetsområdet og fik lavet en facilitetsanalyse. Analysen satte spørgsmålstegn ved en række områder og bevirkede, at kommunen efterfølgende har udformet helt nye rammebetingelser og tilskudsregler for idrætsfacilitetsområdet.
Derudover fremhævede analysen, at Ane og kompagni med fordel kunne sætte fokus på kompetenceudvikling af frivillige og ansatte på kommunens idrætsanlæg.
Arbejdet har været i gang siden 2016, hvor alle anlægsledere fik mulighed for at efteruddanne sig på kommunens regning. Den overordnede strategi var at samle området og skabe synergi på tværs af anlæg, forklarede Ane Tarp Hansen.
- Vi valgte at sætte fokus på kompetenceudvikling, fordi vi gerne ville have de forskellige anlægsledere til at rykke sammen i bussen og samarbejde. Initiativet har medført, at de ansatte er gået fra at være konkurrenter til at være konkolleager, og det har haft en kæmpe betydning i forhold til, hvordan vi udvikler og udbyder aktiviteter til alle borgere i kommunen.
Hør mere om det spændende arbejde fra Aabenraa lige her:
Læs mere om mulighederne for efteruddannelse på vores temaside om kompetenceudvikling.
Skrevet af