IFFD var stærkt repræsenteret på årets Idrætsmøde i Aalborg, hvor vi var med til at sætte vigtige emner på dagsordenen gennem flere spændende oplæg og debatter.
Idrætsmødet i Aalborg løb i den forgangne uge af stablen med flere end 1300 konferencedeltagere.
IFFD var traditionen tro stærkt repræsenteret og afholdt i samarbejde med Idrættens Analyseinstitut to sessioner, hvor vi tog temperaturen på, hvordan landets kommuner arbejder med viden og data på idræts- og fritidsområdet. Her blev der delt erfaringer, diskuteret udfordringer og givet inspiration til, hvordan data kan understøtte en mere strategisk udvikling af området.
IFFD-formand Lene Dybdal deltog desuden i en engageret paneldiskussion om Folkeoplysningslovens mange fortolkninger – et emne, der affødte stor interesse og tydeligt viste behovet for mere fælles forståelse og dialog på tværs af sektoren.
- Idrætsmødet var en stor succes. Det er altid fedt at samles og vidensdele på tværs af idræts- og fritidsområdet – det giver ny energi og perspektiv til det videre arbejde, udtaler Lene Dybdal.
Endelig medvirkede Holger Kortbek i en debat om de aktuelle udfordringer kommunerne står overfor i lyset af nye fortolkninger af støjgrænser for idrætsudøvelse – et område med stor betydning for både planlægning og drift af idrætsfaciliteter.
IFFD takker for et vellykket Idrætsmøde med højt fagligt niveau og inspirerende samtaler. Vi glæder os allerede til næste år!
![]() |
![]() |
![]() |