Idræts- og fritidsområdet er en nøgle til trivsel, fællesskab og lokal udvikling. Derfor har IFFD udarbejdet fem politiske mærkesager, der kan bruges aktivt frem mod det kommende kommunalvalg. Forhåbningen er, at de kan bruges til at højne den politiske interesse for idrætsområdet, siger IFFD-formand, Lene Dybdal.
Når danskerne går til stemmeurnerne ved det kommende kommunalvalg, er det afgørende, at idræts- og fritidsområdet får den opmærksomhed, det fortjener.
Idræt og fritid er nemlig langt mere end blot enkeltstående aktiviteter – det er fundamentet for fællesskab, trivsel og sundhed i vores lokalsamfund, mener IFFD-formand, Lene Dybdal.
Derfor opfordrer Lene til, at alle kandidater og beslutningstagere sætter klare mål for, hvordan idræts- og fritidslivet kan styrkes i de kommende år.
Fra IFFDs side handler det bl.a. om at sikre adgang til gode faciliteter, støtte det frivillige engagement og skabe inkluderende rammer, hvor alle uanset alder, baggrund og evner kan deltage.
- Investeringer i idræt og fritid er investeringer i mennesker. De skaber livskvalitet, forebygger ensomhed og styrker både den mentale og fysiske sundhed. Derfor bør området være en central del af den politiske dagsorden frem mod et kommunalvalg, siger Lene Dybdal.
Politiske mærkesager
IFFD har på den baggrund udarbejdet en række politiske mærkesager til inspiration for alle kommunalpolitikere, der gerne vil sætte fokus på idrætsområdet til KV25. Dem finder du her:
Idræt og fritid som sundhedsfremme
Kommunerne står med stigende udgifter til sundhed og mistrivsel. Idræts- og fritidstilbud er en effektiv og billig forebyggende indsats, der styrker både fysisk og mental sundhed. IFFD arbejder for, at kommunerne prioriterer idræt som en del af den samlede sundhedsstrategi med særligt fokus på børn, unge og ældre. Det handler om adgang, kvalitet og samarbejde på tværs af sektorer.
Konkret mål: Idræt og fritid skal indgå i kommunens sundhedspolitik og have en fast plads i budgetforhandlingerne.
Bæredygtige fritidsfaciliteter
Idræts- og fritidsområdet rummer stort potentiale for grøn omstilling. Fra energirenovering af haller til bæredygtige materialer og cirkulær drift af events. IFFD arbejder for, at kommunerne tænker klima og miljø ind i alle investeringer og driftsformer på området.
Konkret mål: Alle nye idrætsfaciliteter skal leve op til høje bæredygtighedskrav, og eksisterende anlæg skal have en grøn handlingsplan.
Fællesskaber for alle borgere
Fritidslivet er en af de stærkeste arenaer for fællesskab, inklusion og demokratisk dannelse. IFFD arbejder for, at kommunerne sikrer adgang til meningsfulde fritidstilbud for alle uanset alder, baggrund og ressourcer. Det kræver investering i lavtærskeltilbud, støtte til frivillige og fokus på socialt udsatte grupper.
Konkret mål: Kommunen skal have en inklusionsstrategi for fritidslivet med målrettede indsatser og partnerskaber.
Idræt som lokal udviklingsmotor
Idræts- og fritidsområdet skaber liv, lokal identitet og økonomisk aktivitet. IFFD arbejder for, at kommunerne ser området som en strategisk udviklingsmotor med potentiale for både bosætning, turisme og erhvervssamarbejde. Det handler om at tænke anlæg, aktiviteter og events sammen med byudvikling og erhvervsstrategi.
Konkret mål: Idræt og fritid skal indgå i kommunens planstrategi og udviklingsplaner – ikke kun som kulturtilbud, men som en vækstfaktor i egen ret.
Politisk prioritering og synlighed
Idræt og fritid skal ikke være et overset politikområde. IFFD arbejder for, at kommunalpolitikere tager området alvorligt og bruger det aktivt i deres politiske arbejde og i deres valgkamp frem mod KV25. Det kræver synlighed, viden og vilje til at se idræt som en del af den kommunale velfærd på linje med både skole-, sundhed- og ældreområdet.
Konkret mål: Kommunen skal have en politisk vedtaget fritidsstrategi med klare mål, ressourcer og opfølgning.
Skrevet af