Den bæredygtige løsning: Gladsaxe udfaser sine gamle kunstgræsbaner

Den bæredygtige løsning: Gladsaxe udfaser sine gamle kunstgræsbaner

Gladsaxe Kommune har besluttet at udfase sine traditionelle kunstgræsbaner med gummigranulat og erstatte dem med mere miljøvenlige alternativer. Det sker med udgangspunkt i en langsigtet strategi, der både indtænker brugernes ønsker og overordnede miljøhensyn. 

Der er i de senere år kommet stort fokus på kunstgræsbaner og deres risiko for spredning af forurenende mikroplast til naturen.

IFFD har sammen med KL og LOA ved flere lejligheder stillet skarpt på kunstgræsbanernes miljøpåvirkning. Det store fokus har bl.a. medført, at producenter og leverandører er begyndt at udvikle alternative løsninger med organisk infill og 4G baner med sand eller helt uden infill.

I Gladsaxe Kommune har man valgt at tage skridtet fuldt ud og vil udfase sine traditionelle kunstgræsbaner med gummigranulat ud fra et ønske om at skabe en mere miljøvenlige og bæredygtige løsning. Det fortæller Holger Kortbek, idrætschef i Gladsaxe Kommune og 2. næstformand i IFFD.

- Gladsaxe Kommune har et stort fokus på grøn omstilling og bæredygtig udvikling. Derfor har det været oplagt at kigge nærmere på vores gamle kunstgræsbaner og sikre, at det forurenende mikrogummi fra kunstgræsbanerne ikke spredes fra disse i fremtiden. Det bliver en spændende proces, som vi glæder os meget til, siger Holger Kortbek.

- Vi skal tænke langsigtet
Et overslag fra Danmarks Idrætsforbund (DIF) viser, at danske kommuner forventes at investere omkring 500 millioner kroner i kunstgræsbaner i de kommende år.


Det er med andre ord en stor forretning, som kun kommer til at vokse i takt med brugernes stigende efterspørgsel. Derfor er det ifølge Holger Kortbek vigtigt, at kommunerne tager kampen i opløbet, så der bliver sat en stopper for spredningen af det forurenende mikroplast.

- For 15 år siden, da vi begyndte at anlægge kunstgræsbaner i stor stil, vidste vi ikke særlig meget om deres negative konsekvenser for naturen og miljøet. Det kan vi i dag underbygge. Derfor er det vigtigt, at vi tænker langsigtet, når der skal renoveres og anlægges nye baner.

Med suspenderingen af anlægsloftet har kommunerne desuden alle muligheder for at tænke langsigtet, påpeger Holger Kortbek.

- Det er vigtigt, at vi indtænker bæredygtige løsninger i kommende renoveringer. Suspenderingen af anlægsloftet er en håndsrækning til mange af landets idrætsfaciliteter, som trænger til et kærligt eftersyn. Men når vi alligevel skal i gang, er det vigtigt, at vi gør det på en tidssvarende måde, forklarer han.

Brugerinddragelse og kvalitet
For at sikre at de nye kunstgræsbaner i Gladsaxe bliver et hit, inddrager kommunen slutbrugerne i udvælgelsesprocessen af det bedst egnede produkt. På den måde kvalificerer kommunen de krav, der skal stilles til leverandørerne.


- Der har været en vis skepsis omkring de nye 4G baner, som vi gerne vil imødekomme ved at lade de kommende brugere af banerne teste forskellige fabrikater direkte. Og brugerne har reageret meget positivt på, at de kommer med så tæt beslutningsprocessen. Vi startede med at placere seks små prøver med forskelligt kunstgræs på Gladsaxe Stadion. Dem opfordrede vi de lokale fodboldklubber til at teste og bagefter pege på de fire bedste. Hen over sommeren vil vi så lave fire testbaner på godt 150 m2, som brugerne kan afprøve og evaluere grundigt, forklarer Holger Kortbek. 

Målet er, at kommunen i efteråret forhåbentlig kan finde den helt rette løsning, der både indtænker brugernes ønsker og det overordnede miljøhensyn.

- Når vi taler om bæredygtighed, er det jo ikke kun et spørgsmål om miljøpåvirkning. Hvis banerne ikke er gode at spille på, kan det være ligegyldigt. Derfor er jeg overbevist om, at vores tilgang hæver kvalitetsniveauet og giver den mest bæredygtige løsning. På den måde får Gladsaxe nemlig en langsigtet løsning, der både gavner miljø, natur og idrætsliv, siger Holger Kortbek.

Gladsaxe Kommune skal i alt udskifte godt 27.000 m² kunstgræs. Nedbrydningen af det gamle kunstgræs bliver foretaget med EU-verificeret miljøteknologi, så det kan genanvendes.

Hele processen sker i samarbejde med Orbicon | WSP, som er en rådgivervirksomhed i spændingsfeltet mellem klima, miljø, byggeri og infrastruktur. Derudover har DBU, Lokale- og Anlægsfonden, IFFD og en række kunstgræsleverandører været vigtige aktører. 

Foto: Unisport Scandinavia ApS


GODE RÅD OM KUNSTGRÆSBANER

Danmarks Idrætsforbund udgav tidligere på året en pjece om kunstgræsbaner, der beskriver en lang række overvejelser om alt fra banestørrelse til kvalitet og opstregning.

I pjecen kan landets kommuner og idrætsforeninger få hjælp til at træffe strategiske og langsigtede valg, når fremtidens kunstgræsbaner skal planlægges.

Heri anbefales det f.eks., at kommuner udarbejder en kommunal banestrategi, der sikrer god kvalitet målrettet brugernes behov. Banestrategien kan bl.a. forholde sig til følgende spørgsmål:

  • Er der baner i kommunen, som ikke længere bruges?

  • Er der 11-mandsbaner i kommunen, som med fordel kan omlægges til 5- eller 8-mandsbaner?

  • Er der baner, som er særligt vanskelige (og omkostningstunge) at pleje?

  • Er der behov for nye naturgræsbaner og til hvem (skoler, boligområder, idrætsforeninger)?

  • Er der behov for flere kunstgræsbaner og til hvem (skoler, boligområder, idrætsforeninger)?

  • Er der basis for at omprioritere drift og vedligehold fra nogle baner til nogle andre baner?

  • Er der baner i kommunen, som har fået andre brugere med tiden, men som stadig driftes på samme måde, som da de blev anlagt?

  • Kan det betale sig med helårs naturgræsbaner, som reetableres hvert forår, i stedet for at anlægge en kunstgræsbane? Altså et rotationsprincip, hvor en række fodboldbaner indgår i rotation, så baner, der er nedslides om vinteren, får mulighed for at reetableres


Læs mere om anbefalingerne lige her.


Casper Holm Skrevet af Casper Holm