En ny landsdækkende undersøgelse afdækker ændringer og kommunale forskelle i danskernes bevægelsesvaner. Udviklingen kalder ifølge IFFD på lokalpolitisk handling og klare rammer for bevægelse.
Danskernes bevægelsesvaner forandrer sig og stiller nye krav til kommunernes arbejde med idræt, fritid og sundhed.
Det viser den omfattende undersøgelse Danmark i Bevægelse, som giver et detaljeret overblik over voksne borgeres bevægelse – både nationalt og i alle landets kommuner.
Undersøgelsen peger på, at flere voksne er fysisk aktive, men at bevægelsen i stigende grad foregår på fleksible og selvorganiserede måder.
- De motionsformer, der har fået flest nye deltagere fra 2020 til 2025, er styrketræning og konditionstræning. Herefter følger pilates, meditation og mindfulness, vinterbadning, padel, yoga og bassintræning, siger Karsten Elmose-Østerlund, projektleder på Danmark i Bevægelse og lektor ved Syddansk Universitet i en pressemeddelelse.
- Blandt de traditionelle idrætsgrene er det kun bordtennis og golf, der kan følge med – og de kan også dyrkes ret fleksibelt. De fleste andre ligger på status quo eller sakker bagud, f.eks. fodbold, gymnastik, svømning og badminton, tilføjer Karsten Elmose-Østerlund.
Fra foreningsdeltagelse til hverdagsbevægelse
Ifølge forskerne bag undersøgelsen er selvorganiseret motion fortsat den mest udbredte bevægelsesform blandt voksne, og aktiviteter som gåture, styrketræning og konditionstræning fylder mere end tidligere. Samtidig deltager færre i traditionelle idrætsgrene på fast ugentlig basis.
Den udvikling stiller nye krav til, hvordan kommunerne planlægger og prioriterer idræt og fritid – både når det gælder faciliteter, byrum og samarbejder.
For IFFD er undersøgelsen særligt interessant, fordi den tydeligt viser, hvor stor betydning lokale rammer har for borgernes bevægelsesvaner.
- Danmark i Bevægelse dokumenterer, at kommunerne spiller en afgørende rolle for, om bevægelse bliver en del af borgernes hverdag. Det handler ikke kun om idrætsfaciliteter, men også om adgang til nærmiljøer, byrum og fleksible muligheder for at være aktive, siger IFFDs formand, Lasse Frimand Jensen.
IFFD-formanden peger desuden på, at undersøgelsen giver kommunerne et langt stærkere vidensgrundlag for fremtidige beslutninger:
- De kommunespecifikke data betyder, at vi får et konkret redskab til at arbejde strategisk med idræt og fritid. Tallene gør det muligt at se, hvem der bliver nået og hvem der ikke gør. På den måde kan vi målrette indsatserne dér, hvor behovet er størst.
Store forskelle kræver lokale løsninger
Undersøgelsen viser betydelige forskelle i både aktivitetsniveau og bevægelsesformer fra kommune til kommune. Ifølge forskerne understreger det, at der ikke findes én løsning, der passer alle, men at bevægelse i høj grad formes af lokale rammer og prioriteringer.
Netop derfor er Danmark i Bevægelse særligt relevant for IFFD i et længere perspektiv, forklarer Lasse Frimand Jensen.
- Hvis vi vil lykkes med at gøre flere danskere aktive, er vi nødt til at tænke bevægelse bredere og se det som en integreret del af kommunernes samlede velfærds- og fritidspolitik, siger han.
Undersøgelsen giver ikke færdige svar på, hvad den enkelte kommune konkret skal gøre. Til gengæld giver den et solidt vidensgrundlag for at stille de rigtige spørgsmål.
For hvordan skaber kommunerne rammer for bevægelse, der matcher voksne med forskellige behov? Hvordan når kommunerne borgere, der ikke selv opsøger idrætstilbud? Og hvordan kan idræt, sundhed, byudvikling og fritid tænkes mere sammen i den kommunale praksis?
Den samtale glæder IFFD sig til at tage sammen med kommunerne, understreger Lasse Frimand Jensen.
- Med Danmark i Bevægelse har vi fået et fælles udgangspunkt for at drøfte, hvordan idræt og bevægelse kan tænkes bedre sammen med kommunernes øvrige velfærdsopgaver. Tallene giver kommunerne mulighed for at arbejde mere strategisk og langsigtet med idræts- og fritidsområdet – og det arbejde glæder vi os til at understøtte i IFFD.
Skrevet af