Bjarne Ibsen: Her er mine forslag til en revision af Folkeoplysningsloven

Bjarne Ibsen: Her er mine forslag til en revision af Folkeoplysningsloven

Bjarne Ibsen fremlagde ændringsforslag på seks konkrete områder, da IFFD den 23. august satte fokus på Folkeoplysningsloven.

Folkeoplysningsloven er løbende til debat i den kommunale idrætssektor, hvor der i efterhånden mange år er blevet snakket om en mulig revision. 

Det er tilfældet, da nogle synes, at loven i for høj grad favoriserer foreningerne og ikke giver mulighed for at støtte andre organiseringsformer. Andre synes til gengæld, at loven i højere grad bør understøtte kommunernes ønske om at inddrage foreningslivet i den velfærdspolitiske dagsorden. 
 
Så hvad skal en mulig revision af Folkeoplysningsloven egentlig indeholde? Hvor skal vi starte og begynde? Hvem skal inddrages? Og er der i det hele taget brug for, at vi ændrer noget? 
 
Det fik Bjarne Ibsen fra Syddansk Universitet mulighed for at svare på, da IFFD den 23. august afviklede et webinar om Folkeoplysningsloven.

Den erfarne forsker havde til lejligheden fundet frem til sine egne seks spørgsmål, som – han mener – en mulig revision kunne bygge på. De lød således:

  • Har loven det rigtige sigte?
  • Hvordan kan lovens demokratiske formål bedre fremmes?
  • Hvordan kan loven fremme sociale og sundhedsfremmende formål?
  • Hvordan kan loven fremme aktivitet, der er organiseret på andre måder end i foreninger?
  • Hvordan kan sammenhængen mellem det nationale og lokale niveau af folkeoplysningsområdet fremmes?


Skelne mellem kriterier
Det fjerde spørgsmål, Bjarne Ibsen kom ind på i webinaret, er et område, som fylder rigtig meget for flere af IFFDs medlemmer.


Rundt omkring i de danske kommuner opfattes Folkeoplysningsloven nemlig for at være for rigid, da det de seneste godt 20 år har været et krav, at aktiviteterne, der støttes og stilles lokaler til rådighed for, skal være organiseret i en folkeoplysende forening med vedtægt.

Det møder jævnligt modstand fra aktører, der ikke er organiseret efter traditionelle foreningsprincipper. Modstanden går som oftest på, at det er konkurrenceforvridende, mens andre mener, at foreningskravet spænder ben for støtte til aktiviteter i mindre formelle gruppe.

Ifølge Bjarne Ibsen vil det være vanskeligt at håndtere den offentlige økonomiske støtte, hvis man slækker på de formelle organisationskrav. I stedet foreslår forskeren, at man lokalt skelner mellem kriterierne for at få økonomisk støtte og kriterierne for at få gratis adgang til offentlige faciliteter.

- Ved at skelne mellem de to kriterier kan man give adgang til andre målgrupper og organiseringsformer, uden at kommunerne skal have penge op af lommen, lød det fra Bjarne Ibsen.




Har du lyst til at høre flere af Bjarne Ibsens tanker fra webinaret, kan du kontakte IFFDs sekretariat på post@iffd.dk.


Casper Holm Skrevet af Casper Holm