Der blev diskuteret tværkommunalt samarbejde, da IFFD den 24. marts havde inviteret til webinar med relevante oplæg fra politikere og vidensfolk på området.
Tværkommunalt samarbejde har i adskillige år stået højt på kommunernes dagsorden.
Det hænger blandt sammen med kommunalreformen i 2007, hvor antallet af kommuner blev reduceret drastisk. Reformen medførte et fornyet behov for samarbejde, som sidenhen har vokset sig større på f.eks. forsyningsområdet.
Men tværkommunalt samarbejde er også interessant, når det gælder idræts- og fritidsområdet. En ny rapport fra Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) viser således, at kommunerne årligt bruger i omegnen af 2.6 mia. kroner på drift af idræts- og fritidsfaciliteter.
IFFD mener på den baggrund, at kommunerne – i det omfang det kan lade sig gøre – bør søge samarbejde på tværs af kommunegrænser. Det bør de gøre ud fra et ønske om at optimere deres udnyttelse af ressourcer i form af en mere rationel drift, der i sidste ende sikrer bedre tilbud til brugerne.
Men hvordan står det egentlig til med det tværkommunale samarbejde på idræts- og fritidsområdet? Hvordan fungerer det i praksis? Og hvor trykker skoen?
Det var udgangspunktet for et IFFD-webinar om tværkommunalt samarbejde, der blev afholdt den 24. marts med oplæg fra Idrættens Analyseinstitut, Gentofte Kommune, Kommunernes Landsforening og kommunalforsker Roger Buch.
Idrætsudøvere er ikke bange for at krydse kommunegrænser
Webinaret blev indledt af Peter Forsberg, der til dagligt er ansat som seniorforsker i Idrættens Analyseinstitut.
Peter har sammen med gode kollegaer undersøgt danskernes villighed til at flytte sig for deres idrætsaktivitet. Og konklusionen er forholdsvis ligetil, fortalte han. Idrætsudøvere er ikke bange for at krydse kommunegrænser for at dyrke deres idræt.
Det gælder i højere grad voksne end børn, som mest af alt er optaget af gode idrætstilbud. Om det så ligger i bopælskommunen eller ej, betyder ikke så meget, forklarede Peter Forsberg.
Senioranalytikeren fremhævede desuden, at det ofte er særlige aktiviteter eller faciliteter som f.eks. svømning, der får folk til at flytte sig, og at forhold som geografi og facilitetsdækning også spiller en stor rolle for bevægelsesvilligheden.
Manglende indflydelse
Peter Forsberg stadsfæstede indledningsvist, at danskerne ikke har nogle betænkeligheder ved at flytte sig fra kommune til kommune for at dyrke deres aktiviteter.
Det faktum giver umiddelbart anledning til at sammentænke kommende idrætsbyggerier på tværs af kommunegrænser, mente Holger Kortbek, 2. næstformand i IFFD.
Sådanne anlægsprojekter findes der nemlig ikke ret mange af i Danmark. Men hvorfor er det nu også tilfældet, spurgte vi Michael Fenger, kommende borgmester i Gentofte Kommune (K)?
Jo, det hænger ifølge Michael Fenger sammen med, at i det øjeblik man vælger at lave noget på tværs af kommunegrænser, så bliver det svært for enkelte kommunalpolitikere at få indflydelse. Og det er vel nok en af de sværeste ting ved tværkommunalt samarbejde, forklarede den kommende borgmester.
- Vi er alle sammen valgt af vores lokalbefolkning, og det giver ikke ligefrem stemmer at smide penge efter en anden kommune. Når det er sagt, har vi da lavet projekter sammen med nabokommunerne, men det er et svært område, understregede han på webinaret.
De samarbejdende kommuner
Leon Sebbelin, borgmester i Rebild Kommune og formand for KLs Kultur-, Erhverv og Planudvalg, var næste mand på dagsordenen.
Udvalgsformaden angreb sagen med de store briller og fortalte, at KL ser store potentialer i det tværkommunale samarbejde, men at det tager tid og er en vanskelig størrelse at arbejde med.
Ifølge Leon Sebbelin er potentialet dog til stede. Det kræver blot stor samarbejdsvilje, hvis man skal lykkes med at sammentænke idrætsanlæg og andre spændende projekter på tværs af kommunegrænser.
Og her spiller foreninger, kommunerne og øvrige parter en stor rolle i at hjælpe hinanden med at få det hele til at gå op i en højere enhed.
- Tværkommunalt samarbejde er en vanskelig, men interessant disciplin, som kommunerne med fordel kan kigge nærmere på. Fra KL vil vi ikke komme med en masse gode råd, men vi vil gerne indgå i en dialog i forhold til fremtidige arbejde på området, udvalgsformanden.
Hvad er formålet?
Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole fik til opgave af runde webinaret af med sine perspektiver på tværkommunalt samarbejde.
Han indledte oplægget med at udfordre selve begrebet og foreslog, at vi i stedet skulle kalde det fælleskommunalt samarbejde.
Roger Buch er en af de førende eksperter i Danmark, når det kommer til kommunalpolitik, og han har ved adskillige lejligheder udtalt sig i forbindelse kommunalreformen fra 2007.
En af grundtankerne ved kommunalreform var ifølge Roger Buch at få kommunerne til at samarbejde i højere grad. Det er lykkedes mange steder, men det har ikke udmøntet sig særlig konkret på idræts- og fritidsområdet, fortalte han.
Det hænger sammen med, at der i hans øjne er mindst lige så mange ulemper forbundet med det fælleskommunale samarbejde, som der er fordele. Derfor er det vigtigt, at kommunerne og andre aktører på området er helt skarpe på deres motiv, inden de giver sig i kast med arbejdet.
For hvad er egentlig formålet med at samarbejde om f.eks. et stort anlæg på tværs af kommunegrænser, spurgte Roger Buch? Er det for at spare penge på driftsmidler på den lange bane? Er det for at dele anlægsudgifterne? Eller er det for at imødekomme et behov for nye eller flere faciliteter?
Svaret er ikke nødvendigvis simpelt, og det kan sagtens være, at alle tre dele kan indgå i den endelige ligning. Men det skal og må være en del af forarbejdet, påpegede Roger Buch, inden han udpenslede en lang række andre fordele og ulemper ved arbejdet:
Webinaret kan ses eller genses i sin fulde længde lige her.
Skrevet af