Siden midten af 1990’erne er der blevet anlagt flere end 500 kunstgræsbaner i Danmark.
Den store popularitet har skabt glæde hos en lang række sportsgrene, som har kunnet forlænge sæsonerne og i højere grad planlægge den løbende drift af banerne.
Populariteten har dog også medført et øget fokus på banernes miljømæssige aftryk. Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) har i den forbindelse anbefalet, at gummigranulat skal forbydes som fyldstof på kunstgræsbaner, da det risikerer at forurene naturen.
Leverandører, kommuner og øvrige organisationer er derfor begyndt at lede efter miljøvenligt infill som f.eks. sand og kork. Derudover bliver der fra politisk hold i stigende grad opstillet krav til banernes miljøprofil.
Kunstgræsmarkedet er med andre ord under konstant forandring, og der findes utallige meninger om rigtig og forkert, når det kommer til valg af banetype.
Men hvad er op og ned i hele snakken om kunstgræsbanernes miljømæssige aftryk? Hvad er vigtigt at have for øje, når man skal anlægge en ny kunstgræsbane? Og hvordan kommer fremtiden til at udvikle sig på området?
Det var nogle af de spørgsmål, som IFFD og Kommunernes Landsforening satte til debat den 23. november, hvor de to organisationer afviklede et seminar om kunstgræs i Fredericia.
Her tog en håndfuld eksperter branchens temperatur og forholdte sig til en række af de spørgsmål, man som kommune eller organisation oplever, når der skal anlægges nye kunstgræsbaner i Danmark.
