Den 24. marts 2022 inviterer IFFD til årsmøde og generalforsamling i Ceres Arena i Aarhus, hvor vi har sammensat et interessant konferenceprogram med fokus på idræt, sundhed og velfærd.
I Aarhus kigger vi nærmere på, hvad idrætten kan tilbyde, når vi snakker velfærd i traditionel forstand. Vi dykker ned i vigtige emner som integration og mental sundhed. Og så stiller vi os spørgende til, hvordan vi sætter idræt - og herunder sundhedsdagsordenen - endnu højere på den politiske dagsorden.
Til at besvare disse spørgsmål får vi bl.a. besøg af Bjarne Ibsen fra Syddansk Universitet, Maja Pilgaard fra Idrættens Analyseinstitut og Even Ramsland fra Recovery Bulls.
Derudover lægger Malte Larsen (S), Stén Knuth (V), Charlotte Bach Thomassen (DGI) og Frans Hammer (DIF) vejen forbi Smilets By til en spændende paneldebat med IFFD-formand Henrik Hvidesten.