På Danske Sportsfaciliteters Brancheforening nyligt afholdte ordinære generalforsamling d. 11. april 2018 i Vejen Idrætscenter blev der vedtaget forslag til nye vedtægter. Vedtægtsændringer kræver dog, at mindst halvdelen af foreningens medlemmer er tilstede, for at de er endeligt vedtaget ved kun en behandling. Da dette krav ikke var opfyldt, men da forslaget fik flertal blandt de fremmødte, skal der iflg. vedtægterne indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling, der finder sted:
Mandag d. 18. juni 2018 kl. 14.30
Den ekstraordinære generalforsamling afholdes i Odense Idrætspark, Højstrupvej 5, 5200 Odense V.
Vedtægterne tager fortsat sit udgangspunkt i drift og udvikling af danske idræts- og fritidsfaciliteter men omfatter en udvidelse af foreningens medlemsskare, således at politikere fra byråd og kommunalbestyrelser fremover er aktivt repræsenteret i foreningens besluttende organer. Det gælder også bestyrelsesmedlemmer fra selvejende/fondsejede idrætsanlæg.
Du kan downloade forslaget til nye vedtægter her: Vedtægtsforslag
Dagsorden:
- Valg af dirigent
- Formandens beretning for forløbet siden den afholdte generalforsamling i april 2018 samt baggrund for ændringen af foreningens vedtægter.
- Forslag til vedtægter for foreningen for Idræts- og Fritidsfaciliteter i Danmark
- Valg af 9 medlemmer og suppleanter til Repræsentantskab/Forretningsudvalg:
- 5 medlemmer og 5 suppleanter valgt blandt A-medlemmerne
- 4 medlemmer og 4 suppleanter valgt blandt B1 + B2 + B3 medlemmerne
- Valg af Formand og 1. næstformand blandt foreningens A-medlemmer
- Valg af 2. næstformand blandt foreningens B-medlemmer
- Eventuelt
Valg til Repræsentantskab og Forretningsudvalget vil således ske samtidigt på denne ekstraordinære generalforsamling. Det er hensigten, at Repræsentantskabet i en overgangsperiode vil bestå af de 9 medlemmer, der samtidig udgør Forretningsudvalget og deres 9 suppleanter samt de to nuværende B4-medlemmer (DSF og DSI). Et fuldt repræsentantskab vælges dermed først på den næste generalforsamling (som tilstræbes afholdt i 2019) i foreningen.
Forretningsudvalget vil – forudsat generalforsamlingen kan tilslutte sig denne fremgangsmåde – anvende tiden frem til næste generalforsamling til forberedelse af foreningens overgang til den nye ledelsesstruktur.
Der vil fra foreningens nuværende bestyrelse være forslag til valg af medlemmer og suppleanter til forretningsudvalget.
Af hensyn til lokalebooking og forplejning, ønsker vi tilmelding via dette link: Tilmelding til Ekstraordinær Generalforsamling