0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privatfoto
Foto: Privatfoto

»Det er min klare opfattelse, at der i de senere år er sket et skift i måden, hvorpå kommunerne tilgår idræts- og fritidsområdet,« skriver IFFD-formand Lene Dybdal.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat@idraetsmonitor.dk

IFFD til SDU-forskere: Kommunerne er langt bedre end deres rygte

De danske kommuner arbejder hårdt for at nedbryde siloer og understøtte, at endnu flere borgere kan holde sig sunde. Sådan lyder det fra IFFD-formand Lene Dybdal, som opfordrer til mere vidensdeling på tværs af kommunegrænser.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres.

Der har været godt gang i debatten på Idrætsmonitor de seneste par uger omkring kommunernes rolle i forhold til at understøtte arbejdet med, at flere borgere bliver aktive.

Debatten er blevet kickstartet af flere forskellige undersøgelser, der viser, at danskerne bevæger sig for lidt, og at voksne i stigende grad kæmper med overvægt. I den forbindelse har Syddansk Universitet og DFHO skrevet indlæg, der peger på kommunerne som væsentlige aktører i forhold til at vende den kedelige udvikling.

SDU-forskerne påpegede i slutningen af marts, at kommunerne fortsat har stort fokus på at »forebygge gennem foreningsdeltagelse, selvom vi ved, at der er sociale og kulturelle skævheder i, hvem der er medlemmer af foreningslivet«.

Som konstitueret formand for IFFD, der bryster sig af at være kommunernes talerør på idræts- og fritidsområdet, er det min klare opfattelse, at der i de senere år er sket et skift i måden, hvorpå kommunerne tilgår idræts- og fritidsområdet.

Det er korrekt, at det historisk set har været kommunernes vigtigste rolle at understøtte foreningsidrætten. Når det er sagt, så oplever jeg som lokalpolitiker, at vi i kommunerne er blevet langt dygtigere til at svinge taktstokken i forhold til selv at udbyde aktiviteter og tilbud, der kan bidrage til at understøtte mere aktivitet og sundhed i vores lokalområder – også for de målgrupper, foreningsidrætten normalt ikke kan rumme.

Det er blandt andet sket på grund af et større fokus på området, men det er også sket i takt med, at idræts- og bevægelsesbilledet har ændret sig.

Danskerne fravælger i stigende grad de foreningsbaserede tilbud og dyrker motion og idræt på egen hånd. Det forsøger kommunerne at understøtte på forskellig vis, alt imens vi også hjælper foreninger og andre ildsjæle med at skabe udvikling.

Erfaringerne findes – de skal bare fremhæves mere

Forskerne fra Syddansk Universitet påpeger i deres debatindlæg, at »vi skal væk fra silotænkningen både inden for forskningen og inden for kommunernes forskellige fagområder og i stedet arbejde hen imod en mere integreret og helhedsorienteret tilgang«.

Det er vi hos IFFD meget enige i. Vi har i flere år forsøgt at hjælpe vores medlemmer med at nedbryde siloer og udfordre vanetænkningen. Derfor er det også min klare vores opfattelse, at processen og arbejdet allerede er godt i gang.

Der findes rigtig mange og tilmed gode eksempler på den helhedsorienterede tilgang, SDU påpeger, hvor vi i kommunerne tænker og samarbejder på tværs af forvaltninger og indgår i forskellige partnerskaber med både private og foreningsbaserede aktører.

Disse eksempler og erfaringer skal vi blive meget dygtigere til at dele på tværs af kommunegrænser, så vi ikke skal opfinde den dybe tallerken på 98 forskellige måder. IFFD har på den baggrund taget initiativ til at oprette et landsdækkende netværk for kommunale medarbejdere på idræts- og fritidsområdet, som skal mødes flere gange årligt og vidensdele med hinanden.

For erfaringerne findes derude – vi skal bare blive bedre til at fremhæve og dele dem med hinanden.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord sammen med et billede af dig selv til debat@idraetsmonitor.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

  1. Sparta søger en erfaren kommerciel chef

    Sparta Atletik & Løb

    Sparta Atletik & Løb søger en dynamisk og erfaren kommerciel chef til at lede vores kommercielle …

    Læs Mere

Annonce

Forsiden