Tirsdag den 7. maj dannede Byens Hus i Kokkedal rammer om seminaret Idræt på vrangen, hvor en række oplægsholdere fortalte om deres erfaringer i forhold til at flytte idrætten ud i byens rum.
Med Klimatilpasning Kokkedal som omdrejningspunkt diskuterede vi, hvorvidt klimatilpasning kan hjælpe processen på vej.
Det er nemlig ikke nogen hemmelighed, at når vi ser fyldte haller, skoler og foreningslokaler, er billedet udenfor ofte et helt andet. Fremfor et blomstrende fællesskab med bevægelse og læring ser vi parkede biler, henslæbte cykler og kedelige grønne områder.
Udgangspunktet for seminaret var derfor at stille sig spørgende til, hvordan vi kan ændre på det billede. Kan de klassiske faciliteter med ord vende vrangen ud på sig selv og bidrage til det fælles liv på gader og pladser?
Case 1: Egedalshallen og Kokkedal Skole (Klimatilpasning Kokkedal)
Dagen blev indledt med oplæg fra arkitekt Ulrik Kuggas fra Schønherr. Ulrik har været inde over den arkitektoniske udformning i Kokkedal, hvor der er blevet gennemført et stort og komplekst klimatilpasningsprojekt.
Den lokale hal og skole er blandt andet blevet åbnet og forbundet med et stort byrum, som både kan samle og forsinke regnvand, og som forhåbentlig vil fungere som et nyt aktivt byrum, der bruges af skoleelver foreninger og borgere i Kokkedal.
Ulrik Kuggas gjorde deltagerne klogere på nogle af de arkitektoniske tanker bag projektet. Han fortalte, hvordan idræt, bevægelse og motion har spillet en vigtig rolle i udformningen af visse steder i Kokkedal - særligt ved Bølgepladsen.
Ved udformningen af Bølgepladsen er en tidligere parkeringsplads ved Egedalshallen eksempelvis blevet omdannet til et bevægelseslandskab, hvor grænserne mellem aktiviteter og gangmønstre er opløst i en cirkulær flydende struktur.
Formsproget er valgt for at skabe kontrast til de lineære funktionsopdelte stier, der præger byen. Det er den uformelle brug, man har ønsket at understøtte, og selvom der er baner til fodbold, basket og parkour, har folkene bag projektet bevidst fravalgt normmålsatte baner.
På Bølgepladsen fortalte Patrick Howe Jørgensen, folkeskolelærer i Kokkedal, hvordan Bølgepladsen har løftet hans undervisning og skabt mere aktivitet i frikvarterne.
Se Ulriks præsentation her.
Case 2: Gladsaxe
I Gladsaxe er et stort klassisk idrætsområde blevet transformeret gennem nye klimatilpasningsanlæg, der tillige kan bruges til bevægelse. En legeplads, pannaboldbane, padel-tennis og et skateanlæg er tre ud af flere eksempler på anlæg, som trækker liv og bevægelse ind på anlægget og ud af bygningerne.
Idrætschefen fra Gladsaxe Kommune og næstformand i IFFD, Holger Kortbek, fortalte i den forbindelse om tilblivelsesprocessen og de efterfølgende erfaringer med brug og drift.
Her præsenterede han de overordnede målsætninger for projektet, mens han også fremhævede en hensyntagen til eksisterende banelegemer og ønsker om tilføjelser af landskabelige og funktionelle kvaliteter.
Derudover brugte Holger en del af sin taletid på at gennemgå processen og understrege vigtigheden af at etablere et godt forhold til leverandører og byggechefer under sådan et projekt.
Et andet vigtigt fokus for næstformanden og idrætschefen var, at alle de nye tiltag skulle have en dobbeltfunktion. De skulle både kunne aflede regnvand og benyttes aktivt af brugerne. Det gav Holger flere eksempler på i form af den padel-tennis bane og det skateanlæg, der er blevet anlagt i Gladsaxe.
Se Holgers præsentation her.
Case 3: Multihuset ”Hjertet” i Ikast.
I Ikast er Multihuset Hjertet blevet åbnet i efteråret 2018. Hjertet huser socialøkonomiske virksomheder, unge-rådgivning, foreninger og ikke mindst en masse bevægelse og kultur.
Huset udmærker sig ved et stort fokus på udearealer og ved at indendørs- og udendørsaktiviteterne flere steder fletter sammen. Karina Kisum Jensen, Planchef Ikast-Brande Kommune, fortalte på seminaret om tilblivelsesprocessen og de efterfølgende erfaringer med brug og drift.
Her fremhævede planchefen deres skateranlæg som et eksempel på en outdoor aktivitet, der virkelig har taget kegler. Anlægget benyttes dagligt af rigtig mange unge, og hun fortalte, hvordan folk sågar er begyndt at komme udenbys fra for at skate på anlægget.
Hele projektet er præget af ønsker om sammenhængskraft i kommunen og på tværs til Herning. Én af de klare styrker ifølge Karina er den forskellighed, der præger Hjertet. Ved at tænke forskellige funktioner sammen har Ikast-Brande Kommune nemlig håbet at tiltrække mange forskellige aktører og brugere i multihuset.
Det er de i høj grad lykkedes med, fortalte hun i Byens Hus i Kokkedal, mens hun også betonede et stort fokus på fællesskab og fleksibilitet. Det har fra start været tanken, at der skal være til alle mennesker og mange forskellige former for oplevelser.
Alt det er krydret med et udpræget fokus på det arkitektoniske og æstetiske udtryk, som sammen med de rekreative muligheder gør det Hjertet til en rigtig god case i denne sammenhæng.
Se Karinas præsentation her.
Forskeroplæg: v. Hans Kiib fra Aalborg Universitet:
Imellem case 1 og 2 var professor emeritus, Hans Kiib, fra Aalborg Universitet og partner i Urban Achitects, på banen. Hans har fulgt projektet i Kokkedal i over fem år, og han fortalte om sine erfaringer og den rapport, han for nyligt har udgivet sammen med kollegaen Gitte Marling.
I denne rapport er der blevet kigget på, hvordan de forskellige faciliteter og områder blev brugt i 2013 og fem år senere i 2018. Hertil fremhævede Hans Kiib flere væsentlige pointer, ligesom han uden at tøve betegnede Bølgepladsen som en stor succes.
Se slides fra Hans Kiibs oplæg her.
Skrevet af