I 2015 igangsatte Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund sammen med Idrættens Analyseinstitut et stort forsknings- og formidlingsprojekt ved navn ”Fremtidens Idrætsfaciliteter - organisering, styring og ledelse”.
Her godt fire år senere er forskerene bag projektet kommet med otte anbefalinger til fremtidens idrætsfaciliteter. Disse anbefalinger bygger på resultaterne fra forskningsprojektet, som har været opdelt i tre faser.
I første omgang blev der kigget på idrætsanlæggenes organisering, styring og ledelse. Dernæst blev anlæggenes udnyttelse og brugertilfredsheden undersøgt. Og i den tredje fase kiggede forskerne på idrætsanlæggenes fysiske tilstand.
I løbet af processen er der løbende blevet formidlet forskningsresultater i en række publikationer, ligesom der er blevet udviklet en database over idrætsfaciliteter i Danmark.
De otte nye anbefalinger lyder som følger:
1. Sørg for en idrætsfacilitetspolitik, der servicerer flere forskellige målgrupper:
Foreninger er stærkt dominerende i idrætsfaciliteter og benytter over 80% af de attraktive tider mellem 16 og 22 på hverdage. Når kommunerne ønsker at åbne faciliteterne for andre brugergrupper, bør de overveje at skabe åben adgang til faciliteterne på de attraktive tidspunkter.
2. Sørg for at sikre kompetenceudvikling til ledere af idrætsanlæg:
Der findes et efterslæb på uddannelsesområdet for lederne af idræts- og fritidsfaciliteter i Danmark. Hvis man ønsker nye brugergrupper, bør kommunerne derfor klæde de ansatte bedre på til at arbejde med langsigtede og strategiske mål med en relevant lederuddannelse eller en efter-/videreuddannelse.
3. Vær opmærksomme på fordelene ved en decentral ledelsesstruktur:
Brugertilfredsheden og faciliteternes fysiske stand er bedre i faciliteter, der har en decentral ledelsesstruktur. Det viser forskningen ganske klart.
4. Opstil klare mål og sørg for god opfølgning og kommunikation:
Lederne angiver i projektet, at de har visse udfordringer med at finde rundt i kommunale bureaukratier. Derudover har de svært ved at forstå målsætningerne for anlægget er, og det betyder, at udviklingen risikerer at gå i stå.
5. Definer et ledelsesrum og giv lederne mulighed for at agere i det:
Mange ledere føler sig frustrerede over at være fanget mellem politikere, foreningsliv og andre lokale kræfter, som forsøger at påvirke anlægget. Derfor er det afgørende vigtigt at definere lederens opgaver og give lederen mulighed for at agere.
6. Formuler en strategi for, hvordan man skaber ’offentlig værdi’ for alle brugere:
Der findes et behov for at kunne dokumentere, at idrætsanlæg også skaber værdi for andre brugere end foreninger. Her kan man tale om offentlig værdi, men hvad er det egentlig for en størrelse? Det er en værdi, der er svær at sætte på formel, men forskningsprojektet foreslår, at lederen må undersøge, hvad bestyrelsen, kommunen og brugeren forstår ved værdi.
7. Igangsæt handlinger, der øger facilitetens brug – også for andre end foreninger:
Anlægslederne er i de fleste anlæg dybt involveret i, hvordan tiderne fordeles, og ofte kigger de i foreningernes retning, selvom målet er at få andre brugergrupper ind. Derfor bør lederen prioritere tiderne og sætte en ramme for foreningernes indflydelse.
8. Udfordre eksisterende tidsskemaer og traditionelle benyttelsesmønstre:
Det er kommunens eller bestyrelsens opgave at gøre det tydeligt, om man ønsker nye og flere brugere. Hvis det er tilfældet, bør lederen se kritisk på fordelingen af tider, mens vedkommende samtidig gør op med tidligere traditioner og fastlagte skemaer og på den måde overvejer, om fordelingen kan være anderledes.
De otte anbefalinger henvender sig primært til kommuner, anlægsbestyrelser, ledere og ansatte i idrætsanlæggene samt områdeansvarlige i kommunerne.
Man kan læse meget mere om forskningsprojektet og de otte anbefalinger på hjemmesiden - www.fremtidensidraetsfaciliteter.dk - hvor man samtidig kan finde en lang række publikationer.
Skrevet af