For små to år siden blev Facilitetsdatabasen.dk født. For første gang nogensinde blev informationer og relevante nøgletal om idræts- og fritidsfaciliteter samlet ét enkelt sted.
Siden da har man gennemført et større eftersyn af databasen, der gør, at tallene i dag er mere opdaterede og derved tegner et mere retvisende billede.
Eftersynet viser, at der per 1. juli 2019 er registreret 10.933 idrætsanlæg i databasen fordelt på 15 hovedkategorier. Det svarer til en lille stigning på 1.9% eller 205 anlæg ud fra de 10.728 anlæg, der blev registreret i 2017.
I den forbindelse er det dog væsentligt at bemærke, at nogle af ændringerne i de følgende tal og tabeller kan skyldes rettelser til de originale data frem for egentlige nedlagte eller nyanlagte anlæg.
Derudover skal den manglende udvikling i det samlede antal anlæg heller ikke nødvendigvis sidestilles med en manglende udvikling eller investering i idrætsfaciliteter i de enkelte kommuner.
Men som det ses herunder, findes der i dag altså 10.933 anlæg i databasen.
Når det kommer til badminton- og tennishaller, omfatter de alene deciderede badminton eller tennishaller. Idrætslokaler er desuden kun registreret, hvis de er tilknyttet en skole, uddannelsesinstitution eller en større hal. 
Kigger man mere specifikt på den enkelte facilitetstype og deres udvikling, viser databasen meget små udsving på landsplan.
Fitnesscentrene tegner sig for den største udvikling med 86 nye anlæg, mens der også er kommet mere end 75 nye mindre idrætslokaler og -sale.
Derimod viser databasen en nedgang på 79 færre 11-mands-fodboldbaner og 34 færre tennisbaner i samme periode. Se alle tallene lige her:
Med andre ord er der altså samlet set sket en lille udvikling i antallet af idræts- og fritidsfaciliteter, hvis vi tager databasen tal i betragtning.
Databasen viser desuden store forskelle mellem dækning af kunstgræs- og naturgræsbaner mellem de danske regioner. Det kan man læse mere om på IDANs hjemmeside lige her.
Skrevet af