Kommunerne bør melde sig ind i IFFD

De Samvirkende Idrætshaller repræsenterer de selvejende idrætshaller, der har valgt at organisere sig i foreningen, der med mere end 50 år på bagen har vist sig relevant og vedkommende for de selvejende idrætsinstitutioner.

Derfor er det en stor tilfredsstillelse for IFFD, at Axel Lindgren nu aktivt opfordrer de danske kommuner til at melde sig ind i IFFD.

DSIs bestyrelse vil meget gerne bakke op om IFFDs arbejde med at sætte fokus på drift og udvikling af idræts- og fritidsfaciliteter, og ser en stor styrke i IFFDs nye medlemsstruktur, der lader de mindre, selvejende idrætsanlæg være medlem under kommunens medlemskab og dermed nyde godt af medlemsfordelene.

Et kommunalt medlemskab af IFFD dækker alle idrætsanlæg i kommunen - også de selvejende - og DSIs medlemmer får dermed en spændende mulighed for at deltage i faglige arrangementer, skabe sig et netværk og udveksle erfaringer mellem bestyrelser og ansatte, siger Axel Lindgren i artiklen.

Læs bladet her: DSIBladet


Casper Holm Skrevet af Casper Holm