Med Aalborg Kommune som den store primus motor bød borgmester Thomas Kastrup-Larsen i torsdags velkommen til den første udgave af Idrætsmødet.
Som en slags pendant til folkemødet på Bornholm har det længe været intentionen, at idrætten skulle have lignende rammer til at samle folk og diskutere vigtige emner til branchens gavn.
På den baggrund blev Idrætsmødet født, og her var IFFD repræsenteret i løbet af hele torsdagen, hvor vi faciliterede et konferencespor med fem forskellige oplæg.
Oplæggene og deres indhold stammer fra nogle af de fokuspointer, vi som brancheforening vægter meget højt. Derfor satte vi blandt andet kompetenceudvikling og vidensdeling på dagsordenen.
Til det formål havde vi inviteret Klaus Frejo, direktør i Idrættens Udviklingscenter, og Kurt Smidt, Kultur- og Fritidschef i Kolding Kommune, til at lægge vejen forbi Aalborg.
Under ledelse af Niels Bækgård diskuterede de tre herrer, hvordan virkeligheden ser ud for lederne og de ansatte i vores idræts- og fritidsfaciliteter. Vi hørte mere om Klaus Frejos centerlederuddannelse, hvor ”det gode værtskab” spiller en stor rolle.
Og så diskuterede vi, hvorvidt idrætten i højere grad skal være en del af den kommunale planstrategi.
Som det var tilfældet ved det første oplæg om kompetenceudvikling, var det ikke nødvendigvis vores intention at komme med endegyldige svar på de forskellige problemstillinger.
Sammen med publikum diskuterede vi de pågældende emner og satte spørgsmål ved nogle af de måder, vi gør tingene på. Derfor var dagen ikke fyldt med færdiglavede løsninger.
Snarere var det tanken, at oplæggene skulle opfordre til eftertænksomhed. Og tager man interaktion med publikum og de mange spørgsmål i betragtning, virkede det til, at folk kunne tage noget med hjem i rygsækken.
Rammebetingelser
Efter seancen om kompetenceudvikling og vidensdeling tog vi fat i en andet meget interessant emne – nemlig rammebetingelser.
Her introducerede Peter Nyegaard Jensen IFFDs holdninger og gav derefter ordet til Simon Rømer Roslyng fra DGI. Simon tog hurtigt fat i folkeoplysnigsloven og fremhævede sidenhen kommunalfuldmagten, anlægsloftet og tilskudsmodeller, som nogle af de områder DGI arbejder inden for.
Fra publikum blev vigtigheden af, at folkeoplysningsmidlerne skal gå til aktivitet og ikke facilitet, diskuteret livligt.
Det blev pointeret, at politikerne i højere grad skal tage stilling til kommunalfuldmagten, da det fra facilitetens side hurtigt kan blive meget ”mudret” og uforståeligt, hvad man egentlig kan tillade sig.
Og så blev diskuteret, hvordan de fremadstormende outdoor-sportsgrene i højere grad kan inddrages i det sociale fællesskab, der findes i vores eksisterende faciliteter.
Tværgående samarbejde
Tredje punkt på dagsordenen var tværgående samarbejde. Hertil havde vi inviteret Casper Lindemann fra Danmarks Idrætsforbund og Mads Sørensen, der er formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Varde Kommune.
Under kyndig ledelse af Holger Kortbek satte de tre herrer fokus på gevinsterne ved at arbejde tværkommunalt, når vi snakker idræts- og fritidsfaciliteter. For hvordan bruger vi egentlig pengene bedst, hvis hovedformålet er, at flest mulige skal være aktive?
Her fremhævede Casper Lindemann et eksempel fra Norge, hvor fire kommunerne var gået sammen om et stort byggeprojekt. Kommunerne havde indvilget i at hjælpe hinanden med at betale for faciliteterne, der så skulle placeres i de forskellige byer eller kommuner.
Det blev gjort ud fra devisen om, at der måske ikke var behov for f.eks. fire store ishockeystadions inden for en overskuelig radius. Derfor fordelte de faciliteterne imellem sig, men hjalp altså med at betale for dem.
Det fulgte Mads Sørensen op ved at nævne, hvordan det fra politikerniveau kan være svært at retfærdiggøre et sådant projekt, da ligger fjernt fra den politiske logik.
Ikke desto mindre diskuterede oplægsholderne og salen problematikken og lagde flere gange vægt på vigtigheden ved at arbejde strategisk på et regionalt niveau fremfor et kommunalt niveau.
Men hvem skal starte sådan et samarbejde? Er det kommunerne? Er det faciliteterne? Eller er det den enkelte forening? Spørger man Mads Sørensen, er det som politiker nemmere at forsvare noget, hvis det kommer nede fra og udvikler sig.
Derfor foreslog han, at foreningerne skal understøttes til at tænke i de baner. På den måde kan vi forhåbentlig sikre, at aktiviteterne også kan støttes på tværs af skel og kommunegrænser.
Facilitetsudnyttelse
Som dagen skred frem, havde vi også sat facilitetsudnyttelse på dagsordenen. Til det formål fik vi besøg af Peter Høyer-Kruse fra SDU og Henrik Zacho, som er Kultur- og Bibliotekschef i Holstebro Kommune.
Sammen med Evald Lange Rise diskuterede de, hvordan vi bedre kan udnytte vores faciliteter. Her blev det fra Peter Høyer-Kruses side påpeget, hvordan vi først og fremmest har brug for en bedre kultur, hvad angår booking og afbooking af haltider.
Flere undersøgelser viser nemlig, at hver fjerde haltid aldrig bliver brugt, og det virker paradoksalt, når foreninger skriger på mere haltid. Undersøgelsen viser dog også, at der er stor forskel på udnyttelse alt efter, hvor man befinder sig i landet.
I hovedstadsområdet er størstedelen af hallerne fuldt belagt, mens det vest for Storebælt ser lidt anderledes ud.
Men hvorfor skal man overhovedet afbooke, blev det blandt andet spurgt fra salen? Jo, det skal man ifølge Peter Høyer-Kruse på grund af en fællesskabsfølelse og naturlig empati med de øvrige foreninger. Men det ændrede ikke ved, at der fra publikum blev efterspurgt en incitamentsstruktur, der i højere grad imødekommer problematikken vedrørende afbooking.
Herefter blev det vendt, hvordan vi højere grad udnytter hallerne i dagtimerne. Kunne det bruges til senioridrætten, som bliver mere og mere populær, eller skal vi over at kigge på prisreguleringer, så hallerne gøres billigere i de knap så populære og tilgængelige timer?
Der kom mange gode idéer på banen, som tilhørerne kunne tage med hjem til deres respektive kommuner.
Krav til faciliteter
Som rosinen i pølseenden stod vi klar med en paneldebat omkring facilitetskrav til at runde vores deltagelse på Idrætsmødet af med.
I panelet sad Niels Bækgård, forretningsudvalgsmedlem i IFFD og direktør i Sport & Event Park Esbjerg, Kim Jessing Pedersen fra Kommunernes Landsforening, Mads Duedahl, Rådmand i Aalborg Kommune, Casper Lindemann fra Danmarks Idrætsforbund og Claus Thomsen, direktør i Divisionsforening.
Hans Christian Vestergaard fungerede som moderator under paneldebatten, hvor det overordnet blev diskuterede, hvordan specialforbund, faciliteter og kommuner i højere grad kan indgå i dialog, inden der udstilles specifikke krav.
Det kunne f.eks. være krav til nye banestørrelser fra DBU eller DHF eller krav om nye bander til ishockeyarenaerne. Hertil påpegede Mads Duedahl, at størstedelen af økonomien skal komme fra kommunerne, men at kravene sjældent eller stort set aldrig kommer fra samme sted.
Casper Lindemann og Claus Thomsen påpegede i den forbindelse, at det ikke nødvendigvis altid skal opfattes som deciderede krav. Derfor opfordrede de til at tage tingene i opløbet, så dialogen ikke går skævt fra starten.
Den idé var Kim Jessing Pedersen og KL med på, ligesom Niels Bækgård og IFFD erklærede sig enige i, at dialog er vejen frem. Hvordan en sådan dialog skal foregå, fik vi ikke noget endegyldigt svar på. Men vigtigst af alt oplevede vi i hvert fald en åbenhed fra alle parter i forhold til at italesætte problemet i fællesskab.
Med paneldebatten sluttede IFFDs deltagelse på Idrætsmødet for denne gang. Men vi er klar til endnu engang at sætte fokus på idræts- og fritidsfaciliteterne, når den anden udgave af Idrætsmødet afholdes fra den 25.-28. juni 2020. Vi ses i Aalborg!
Skrevet af