IFFD byder velkommen til to nye medlemmer

IFFD byder velkommen til to nye medlemmer

IFFD har i første halvdel af 2019 oplevet en fin tilgang på medlemsfronten.

Således har både Aarhus og Fredericia Kommune i løbet af sommeren meldt sig ind i brancheforening. Det betyder, at de tre største kommuner i landet nu er repræsenteret af IFFD, når det kommer til idræts- og fritidsfacilitetsområdet.

Det glæder IFFDs formand, Jane Jegind, som mener, at de to indmeldelser er vigtige for foreningens fremtidige arbejde.

- Vi er meget glade for, at Fredericia og Aarhus Kommune har valgt at melde sig ind i IFFD. Det betyder, at vi nu repræsenterer endnu flere faciliteter og kommuner rundt omkring i Danmark.

- Men det betyder også, at vi i fremtiden står stærkere, når vi skal italesætte vigtige udfordringer for branchen. Det er vi glade for, og derfor vil vi gerne byde Aarhus og Fredericia hjertelig velkommen i IFFD, siger formanden.


Med indmeldelserne af Aarhus og Fredericia repræsenterer IFFD nu omkring 20 kommuner. De øvrige medlemmer kan findes lige her.  


Casper Holm Skrevet af Casper Holm