IFFD bidrager til afslutningskonference om fremtidens idrætsfaciliteter

IFFD bidrager til afslutningskonference om fremtidens idrætsfaciliteter

Siden 2016 har Idrættens Analyseinstitut og Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund med støtte fra Lokale og Anlægsfonden og Trygfonden samarbejdet om forsknings- og formidlingsprojektet ’Fremtidens idrætsfaciliteter – organisering, styring og ledelse’.

I projektet har man undersøgt organisering, styring og ledelse af idrætsanlæg i 50 kommuner og har indsamlet data på, hvor godt idrætsanlæg præsterer i 23 kommuner.

Projektet er nu gået ind i sin afsluttende fast, og derfor inviterer IDAN og CISC til afslutningskonference i Odense onsdag den 11. september.

Her deltager IFFDs formand, Jane Jegind, i en større paneldebat, hvor det skal diskuteres, hvilke af forskningsprojektets anbefalinger der er væsentlige at arbejde videre med i fremtiden.

Ud over Jane Jegind er IFFD også repræsenteret af Niels Bækgård og Rune Bille, som vil give praktiske eksempler fra deres hverdag i henholdsvis Sport & Event Park Esbjerg og Odense Idrætspark.

Derudover vil man selvfølgelig kunne møde forskerne bag projektet. Se det fulde dagsprogram lige her.

Det er gratis at deltage i afslutningskonferencen, men det er nødvendigt at tilmelde sig elektronisk senest den 1. september, hvis man gerne vil med.

Vi ses i Odense den 11. september.

Tid og sted: 
Onsdag den 11. september 2019, kl. 9.30-16.00 
Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M. 
Lokale O100


Casper Holm Skrevet af Casper Holm