Der blev nørdet kunstgræs til den helt store guldmedalje på JYSK Park den 12. november.
Her var IFFD i samarbejde med Kommunernes Landsforening og Lokale og Anlægsfonden værter for et heldagsseminar med fokus på kunstgræs.
Over 150 personer fra hele landet havde tilmeldt sig arrangementet. Et fremmøde, der illustrerer, at kunstgræs er et emne, der er yderst aktuelt i kommunerne, hos foreningerne og på de enkelte anlæg.
Men hvordan sikrer vi en bæredygtig udvikling af landets kunstgræsbaner? Hvad gør vi for at mindske miljøpåvirkningen? Og hvad skal der til for at branchen i højere grad samarbejder om problemstillingerne?
Det var hovedfokus for seminaret, der blev sparket i gang af den norske seniorforsker, Bjørn Aas. Bjørn fortalte i sit oplæg om norske erfaringer med kunstgræs og om en stor undersøgelse, der er blevet i gangsat hos vores nordlige naboer.
Under overskriften KG2021 forsøger Bjørn Aas og kompagni blandt andet at reducere forureningen af mikroplast og udslippet af tungmetaller fra banerne.
Projektet er finansieret af det norske Kulturministerium og ønsker at tegne konturerne af, hvordan den fremtidige udledning kommer til at se ud.
Som det ser ud lige nu, er vores testmetoder dog ikke tilstrækkelige, fortalte Bjørn Aas. Det hænger sammen med, at der er alt for mange ubekendte i forhold til baners indhold og i forhold til, hvad der bliver tilført af ekstramateriale.
I forlængelse af Bjørn Aas’ oplæg var Miljøstyrelsen desuden på banen med en forsikring til alle deltagerne om, at der ikke er nye EU-forslag på vej.
Nye tiltag fra DBU
Da det primært er fodbold, der spilles på vores kunstgræsbaner, var DBU også inviteret for at give deres take på, hvordan fremtiden skal se ud.
I Bjarne Christensen og Anders Kjærs oplæg blev der løftet sløret for en række initiativer. Anders Kjær er ny konsulent på kunstgræsområdet, og han er blevet ansat for at fokusere på den mulige udvikling.
Derfor kommer DBU for fremtiden til at udfolde konkrete handlingsplaner på området med en tilhørende kunstgræshåndbog. Derudover vil de afholde roadshows og udforme fremtidige guidelines.
Ifølge DBU og Anders Kjær er arbejdet afgørende nødvendigt, da vi har at gøre med en global problemstilling. Men hvis det skal lykkes, er der brug for, at forskellige aktører går sammen.
Af den grund opfordrede DBU afslutningsvist til samarbejde på tværs af branchen.
Silkeborg som de første
I ugen op til kunstgræsseminaret på JYSK Park var Silkeborg Kommune i medierne. Det var tilfældet, da søhøjlænderne havde anlagt en sanddressed non-infill kunstgræsbane i Gødvad.
Det fortalte den kommunale embedsmand, Alf Christensen, om på kunstgræsseminaret, hvor han også løftede sløret for, at Silkeborg har en lignende bane på tegnebrættet i 2020.
Men hvor god idé er det med de sanddressede baner? Det var mange af de tilstedeværende leverandører og producenter ret klare i mælet omkring - gummigranulat er at foretrække.
Det hænger sammen med gummiens spilmæssige kvaliteter, men hvordan skal vi så gøre det hele mere miljøvenligt?
Det gav Dennis Andersen, direktør i ReMatch, et svar på. Hos ReMatch har man gennem kendte processer fra genbrugsvirksomheder udviklet en måde at genbruge de slidte kunstgræsbaner på.
ReMatch kan udvinde gummigranulat, sand og backing til forskellige produktioner - herunder nye kunstgræsbaner. Med andre ord baserer den midtjyske virksomhed altså sin forretning på en vision om at skabe en cirkulær recycling-løsning for kunstgræsindustrien.
Før vi kommer længere, skal vi dog finde ud af, hvad der helt præcist puttes i de her baner, forklarede Dennis Andersen. For hvor meget gummigranulat bliver der tilføjet banerne? Og hvad består de egentlig af, når de anlægges?
Det er afgørende viden for det videre forløb. For hvis vi ikke ved dét, så kan vi heller ikke vide, hvor stor en udledning, der egentlig finder sted, forklarede direktøren.
Derfor manede Dennis i afslutningen af sit oplæg lidt til ro. Lad vær med at gå ud og anlægge sanddressede baner, før det er ordentligt testet, lød det blandt andet.
Nordisk netværk
Esben Danielsen fra Lokale og Anlægsfonden var næste mand på programmet. Han indledte sit oplæg med tanker om et nordisk netværk på kunstgræsområdet.
Ifølge ham er det nemlig vigtigt at hente viden fra vores naboer, da de i visse henseender er længere fremme end os. Derudover fremførte han tre vigtige steps for fremtiden:
Der skal være styr på støj- og lysforureningsproblemet. Der skal tænkes og løbende afsættes penge til genetableringsbudgetter. Og så skal aktiviteterne registreres.
For har vi i grunden styr på, hvad brugernes behov er, spurgte LOA-direktøren. Hvem bygger vi banerne for, og hvor meget bliver de brugt? Det skal ifølge Esben Danielsen være væsentlige overvejelser, når vi snakker anlæggelse af nye kunstgræsbaner.
Lettere retorisk afsluttede Esben sit indlæg med et spørgsmål. Hvis kunstgræsbanerne først var kommet på markedet i dag, ville vi så acceptere gummigranulatet?
Hvad så nu?
Seminaret blev afsluttet med en paneldebat bestående af repræsentanter fra KL, LOA, IFFD, DBU samt Dennis Andersen fra ReMatch.
Salen blev hurtigt fyldt af spørgsmål. Fra leverandørernes side blev det spurgt, hvem der skulle rykke udviklingen. Er det leverandørerne selv eller er det kommunerne? For hvordan skal producenter eller leverandører rykke noget, når de miljøvenlige løsninger er dyrere end de nuværende, og når det samtidig er de billigere løsninger, der vinder licitationen.
Fra KLs synspunkt handler det snarere dog om, at der i første omgang er to ubekendte, fortalte Kim Jessing Pedersen. Vi kender ikke miljøpåvirkninger, og vi kender ikke de sundhedsfaglige konsekvenser. Det skal vi finde svar på, og det gør vi bedst ved at samarbejde, mener KL.
Når vi snakker bæredygtighed, så slog IFFDs næstformand, Lene Dybdal, også et slag for, at vi i fremtiden ikke kun tænker på det miljømæssige. Der er også den brugsmæssige og økonomiske situation, forklarede hun.
Så summa summarum på hele dagen blev altså ikke en konkret facitliste - langt fra. Dertil er emnet alt for komplekst. Men vi fik bragt ny viden på bordet. Ny viden, der forhåbentlig bidrager til, at vi i fremtiden kan træffe valg på et lidt mere oplyst grundlag.
Skrevet af