Hvordan inkluderer man socialt udsatte i idrætsfællesskaber?

Siden årtusindeskiftet er idræt for socialt udsatte blevet en fast del af den landspolitiske dagsorden. Adskillige initiativer er blevet iværksat, og det seneste skud på stammen blev offentliggjort i slutningen af 2018. 

Her præsenterede Kulturministeriet en landsdækkende mission, der indeholder ønsker om, at danskerne i højere grad skal dyrke motion og være mere aktive i lokale idrætsfællesskaber. 

Udgangspunktet for den mission skal findes i en række statistikker, der ret tydeligt illustrerer, at socialt udsatte dyrker mindre idræt end andre befolkningsgrupper. Her ses det eksempelvis, hvordan borgere på kontanthjælp og på førtidspension har en meget lavere idrætsdeltagelse end borgere i beskæftigelse. 

Men hvis det skal lykkes at inkludere flere danskere og herunder socialt udsatte i idræts- og fritidstilbud, kræver det, at regeringen er villig til at inkludere flere aktører og tænke i nye eller supplerende fællesskaber. 

Det fortæller analyse- og forskningsleder hos Idrættens Analyseinstitut, Maja Pilgaard, forud for SportsFair 2019, hvor hun er én af oplægsholderne på IFFDs konference. 

På konferencen vil Maja komme nærmere ind på inklusionsdebatten, mens hun også vil uddybe, hvorfor det er vigtigt at tænke i brede samarbejder, når konkrete løsningsforslag og -muligheder skal udvikles. 

- Når det kommer til inklusion af socialt udsatte i idræts- og fritidsfælleskaber, er det vigtigt, at hele ansvaret ikke bliver lagt på de organisationer, der er eksperter i idræt. Aktører, som er eksperter i socialt udsatte bør også bidrage til den mission, lyder det fra Maja Pilgaard. 

- Mange af de idrætsforeninger og -aktører, der har haft succes med at lave idræt for socialt udsatte, er nemlig vokset uden for DIF og DGI-regi, og derfor er det vigtigt, at de mindre og mere utraditionelle aktører også bliver hørt. 


Kvalificere den politiske viden
Ved at italesætte inklusionsproblematikken håber Maja Pilgaard og IDAN at være med til at kvalificere den politiske debat ved at komme med viden, så politikerne og beslutningstagerne i sidste ende har det bedste grundlag i forhold til at agere på området. 

Her er det eksempelvis sigende, at udsatte borgere ifølge flere rapporter helst vil indgå i fællesskaber med folk, de kan identificere sig med. Af den grund argumenterer Pilgaard for vigtigheden ved at møde socialt udsatte dér, hvor de er. 

Det betyder, at inklusion i eksisterende fællesskaber ikke altid er den bedste løsning. Svaret skal måske snarere findes ved at integrere idræt eller bevægelse i udsatte boligområder, på væresteder, hos patientforeninger og andre lignende steder. 

- Der findes gode eksempler på foreninger, der har haft succes med at lave idræt for socialt udsatte, og de tager som regel udgangspunkt i de socialt udsattes behov og tilpasser tidspunkterne og involverer udsatte i selve afviklingen. Det er et andet udgangspunkt end de fleste etablerede idrætsfællesskaber kan rumme, forklarer Maja Pilgaard og uddyber:

- Derfor er det vigtigt, at vi kigger bredt, når vi arbejder med det her område. Og at vi udfordrer forståelsen af, hvad inklusion egentlig er for en størrelse.

Kunne du tænke dig at høre endnu mere om inklusionsområdet, kan du stadig nå at tilmelde dig IFFDs konference til SportsFair. Det kan du gøre ved at trykke her, hvor du samtidig kan se resten af vores spændende program. 


Casper Holm Skrevet af Casper Holm