Er kunstgræsbaner bæredygtige (nok)?

Den 27. november 2018 afholdt IFFD i samarbejde med KL og LOA en spændende temadag om kunstgræsbaner og de dilemmaer, der følger med den store udbredelse af den specifikke facilitet.

Vores næstformand, Lene Dybdal holdt følgende indlæg som optakt til en konstruktiv debat om netop kunstgræsbanernes bæredygtighed.

Tak til KL for at tage initiativ til at tage dette vigtige tema op omkring kunstgræs.

I dag repræsenterer jeg foreningen Idræts- og Fritidsfaciliteter i Danmark – eller blot IFFD – der er en videreudvikling af ”Danske Sportsfaciliteters Brancheforening”. Vi arbejder for at forbedre forholdene for idræts og fritidsfaciliteter i Danmark, og jeg vil opfordre alle kommuner til at melde sig ind i IFFD. Dermed kommer alle faciliteter i kommunen med i foreningens faglige fællesskab og vi får så stor gennemslagskraft som muligt. 

Ud over mit virke i IFFD har jeg også en hverdag i Holstebro Kommune, hvor jeg sidder i både vores udvalg for Natur, Miljø og Klima og er formand for Kultur og Fritidsudvalget. Så jeg oplever dilemmaet omkring kunstgræs og bæredygtighed fra 1. parket.

Som enkeltfacilitet er kunstgræs er måske den største ændring, der er sket siden boomet af håndboldhaller tilbage i 70´erne. Og det vil absolut ikke være godt for fodbolden, hvis vi begynder at afvikle kunstgræsbanerne. Men vi er nødt til at forholde os til dagens tema.

Som jeg ser det, er der tre steder vi umiddelbart kan tage fat:

Kan vi udnytte de baner vi har bedre ved at tænke på tværs af kommunerne?

I nabokommunerne til Holstebro har de præcis samme udfordringer, som vi har i Holstebro, og vi bør blive meget bedre til at se ud over egen kommunegrænse, når vi planlægger idrætsfaciliteter. Med fokus på at afstanden fra fodboldklubberne til kunstgræsbanerne er så lille som mulig, kan vi udnytte faciliteterne bedre.  Det vil medføre en strategisk tilgang til facilitetsudvikling i de danske kommuner, som vi i IFFD er varme fortalere for.

Hvad gør vi med de mange hundrede baner vi allerede har? Kan vi se på den adfærd der er omkring banerne og ændre nogle forhold så miljøbelastningen bringes ned?

De erfaringer vil vi fra IFFDs side gerne være med til at samle sammen og formidle, så fremtidige beslutninger om udvikling og etablering af kunstgræsbaner kan træffes på så oplyst et grundlag som muligt.

Kan kommunerne stå sammen og stille krav til producenterne af kunstgræsbanerne, så der kommer mere bæredygtige varer på hylden?

Lige nu vil etablering og udskiftning af kunstgræsbaner til en mere bæredygtig model, øge investerings behovet i hver enkelt kommune med millioner. Hvem skal betale for det?

Hvis det er kommunerne, så skal pengene hentes inden for rammen, og så skal pengene findes andre steder i idrætten eller velfærdsområder.

I IFFD synes vi, at de overordnede rammebetingelser for idræt og fritid, skal følge med udviklingen og støtte de aktive i idræts og fritidslivet. Derfor er det vigtigt for os, at der er lovgivningsmæssig og økonomisk plads til udvikling af nye innovative og bæredygtige kunstgræsbaner til gavn for fodbolden i Danmark.

Og så helt overordnet: Hvordan forankres og formidles den viden der er omkring kunstgræsset der bl.a. er kommet frem i dag?

Kunstgræsbanerne bruges næsten udelukkende til fodbold. Derfor bør fodboldens organisationer også deltage i en dialog om, hvordan udbredelsen og udviklingen af kunstgræs sker på en bæredygtig måde.

Det er ikke fair at klubberne bliver sendt i byen med DBUs krav til banerne over for os kommuner, der står for at anlægge og vedligeholde banerne. Det burde vi være voksne nok til at tage i en direkte dialog.

Vi stiller os fra IFFD´s side til rådighed for at medvirke til det, og fungerer gerne som bindeled mellem f.eks. IAKS Nordic (International Association for Sports and Leisure Facilities), GAD (Groundsman Association Denmark) og KL, som vi håber vil være med i det arbejde.